Hvem er LIONS?

Af Povl Schøn, Masanga projektets repræsentant i LIONS

LIONS er Masanga DKs tætte samarbejdspartner, som har støtte Masanga Projektet siden projektets start i 2006. Vi har bedt dem om at fortælle lidt om sig selv…

LIONS er verdens største private humanitære organisation med 1,4 millioner medlemmer fordelt på 45.000 klubber i 200 lande og stiftet i 1917. Klubberne indsamler penge ved forskellige arrangementer og donerer dem lokalt, nationalt og internationalt inden for egen overordnede rammer, alle indkomne midler doneres med 0 % i administration, klubbernes medlemmer betaler administrationen via deres kontingent til LIONS.

Lions logo
LIONS engagerer sig i samfundets forhold, men ikke politiske eller religiøse forhold.
LIONS er medunderskriver af FNs Charter og har som følge heraf fast sæde i  FNs forsamling.
LIONS har tilsluttet sig FNs deklaration om menneskerettigheder og arbejder for samfundsforståelse og fred.
LIONS blev i 2007 kåret af Financial Times som verdens mest effektive ngo (Non Governmental Organization).
LIONS kom til Danmark i 1950 og har i dag 6.500 medlemmer fordelt på 314 klubber. LIONS DANMARK indsamler årligt imellem 35 og 45 millioner kroner som fordeles suverænt af den enkelte klub til både lokalt, nationalt og internationalt humanitære formål med 0 % i administration, denne bliver, som nævnt, betalt af medlemmerne selv via deres kontingent.
LIONS er for både mænd og kvinder og der er ingen aldersgrænse, der er ingen hemmelighed ved LIONS.
LEO er LIONS ungdomsorganisation for unge imellem 16 og 30 år. LEO arbejder på samme måde som LIONS, indsamler midler igennem arrangementer og donerer  midlerne igen med 0 % i administration. Alle unge kan blive medlem af LEO.
LIONS har siden Masanga hospitalet startede i 2006 doneret ca. 3 millioner kroner samt indsamlet udstyr med videre til en værdi af ca. 5 millioner kroner.
LIONS motto er: WE SERVE (VI HJÆLPER)

Vil man vide mere om LIONS eller LEO: www.lions.dk   www.leoclubs.dk eller kontakt Povl Schøn: [email protected] eller tlf: 22619222

Lions logo
Scroll to Top