Mit navn er Simon Grandorf jeg er 20 år, uddannet murer og har det
sidste halve år boet på Masanga.
Den 1 Juli, tog jeg til Masanga for at lave research om byggematerialer.
Jeg lavede 4 forskellige typer brændte mursten af ler, hvilket jeg
fandt i området. Fordelen ved brændte ler-mursten er at de holder godt,
er pænere, billige at producere og giver et sundt og køligt indeklima.
I en af de mange guldminer omkring Masanaga fandt jeg kalk. Af kalken
har jeg lavet kalkmørtel. Det gør det muligt for de lokale at spare
over 70 % cement, når de skal mure et hus op eller pudse ydersiden. I
stedet for at blande 1 del cement og 3 dele sand, som de gør nu, kan
de i stedet blande 1 del cement, 10 dele sand og 1 del kalk. Med
kalkmørtelen kan de komme et meget tyndere lag på væggene når de skal
pudses – og derved spare penge.
Jeg forsøgte også at lave kalk-mælk, som kan påføres lerhuse i stedet
for maling. Kalk-mælk kan beskytte husene længere og bedre end maling.
Jeg har også lavet research på tagsten af beton, og undersøgt hvordan
de bedst kan produceres.
Efter min research bad Peter Bo mig stå for at renovere
fysioterapibygningen. Jeg tog rollen som byggeleder. Renoveringen blev
forestået med de håndværkere som Arkitekter Uden Grænser tidligere har
brugt, og heldigvis anbefalet.
Renoveringen blev estimeret til ca. 250 millioner Leoner, men vi havde
kun 15, så der skulle spares og genbruges. For at spare blev taget
renoveret med blå presenninger, som giver et flot lys i bygningen.
Gulvet blev bibeholdt blot revet op, renset og lagt igen. Trods det
lave budget, er fysioterapibygningen blevet så flot, at de lokale
beundrer den.
Efter fysioterapi bygningen kastede jeg mig ud i renoveringen af
køkkenerne på hostel. Da det mørke og beskidte inde-køkken blev revet
ned, fandt vi omkring 200 kakerlakker og 3 rotter, så da vi byggede
det nye køkken, skulle det kun bestå af åbne hylder. Ude-køkkenet fik
nyt tag, væggene blev pudset med kalkmørtelen, og de lokale murere
støbte en bordplade i beton med indbygget vask og glit puds.
Da hostel renoveringen var færdig, kastede jeg mig over et nyt projekt
– Rikke og Lars hus. Huset er stort, men lidt ødelagt. Huset der
ligger bag New House bliver det største og lyseste på hospitalet, med
diverse “luksus” bekvemligheder.
På trods af en masse byggeproblemer undervejs, bliver vi helt færdige
med huset i næste uge, så jeg kan rejse hjem til Danmark d 17.
December med god samvittighed
Det var min Masanga historie i kort version, og glædelig jul alle sammen
