Jeg hedder Johan og arbejder i øjeblikket som frivillig i Masanga Hospital Sustainability Enterprise (også kendt som business) og har været i Masanga siden slutningen af september. I Danmark er jeg i gang med at tage en kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi på Copenhagen Business School, men tog til Masanga for at få et praktisk orienteret afbræk fra den læsetunge studiehverdag og for at finde ud af om det på længere sigt er noget for mig at arbejde i eller med udviklingslande i en handelssammenhæng. Jeg er rigtig glad for at være i Masanga, fordi det har introduceret mig til en masse dejlige mennesker og ikke mindst givet mig mulighed for at være med næsten fra starten af den nye business manager, Kelfala Kamaras, tid i Masanga og hjælpe ham godt i gang med at gøre MHSE til en mere profitabel og essentiel del af Masanga Hospital Rehabilitation Projekt.
Skrevet af Johan, frivillig på business