Fatmata er ”kitchenlady” på Hostel hvor vi frivillige bor. Hun er en af de sejeste kvinder i Masanga. Hun er det skønneste selskab Hostel kunne ønske sig! Hun har det mest charmerende smil, og så synger hun kristne sange med soul-klang, mens hun styrer gryderne. Udover at lave mad til os morgen, middag og aften slår Fatmata både rotter og slanger ihjel. Hun har 5 drenge og en køkkenhave, hun passer de få timer, hun ikke er på Hostel. Der er tit frivillige, der forsøger at lære at lave mad af Fatmata (eller omvendt), men man finder hurtigt ud af, at hun ikke kan trumfes i det Sierra Leonske ”køkken”. Hun griner tit af os, når vi prøver at lave vores ”semi-danske retter”, hvor der spares på olie og fyres op for grønsager og Foodlands importerede varer.
Glædelig jul til Fatmata, hendes 5 sønner og alle jer der følger med i Danmark.
Skrevet af Monica udsendt med Outreach