Dagens blog er skrevet er Anne Kathrine og Maja, to herlige piger!
Hjemkomst fra Masanga – Livet efter Junglen
Nå, er det så godt at være hjemme igen? Var det en god tur? Hvad lavede i egentlig? – sådan har spørgsmålene tit lydt, efter vi er kommet hjem. Svarene har været i nærheden af – Ja det er det, men det var nu også rigtig fedt at være af sted. – Ja, det var en fantastisk tur! – og svaret til det sidste spørgsmål bliver tit til øhhh?? – for hvad lavede vi egentlig, i de 138 dage vi var væk hjemme fra??
Vi arbejdede på projektet Nutrition and Sanitation. Der stod vi for hygiejnen og var supervisorer for den daglige drift i alle 3 køkkener, kantinen, hospitalskøkkenet og hostelet, men ud over det spillede vi jo også fodbold med de lokale, hyggede med de andre frivillige på terrassen med udsigt over junglen, tog op i village og besøgte de lokale, var på søndagsudflugter både til kirke og vandfald, løb ture og meget meget mere. Det er svært at beskrive, hvad man lavede, da alle ting foregik i en helt anden kultur. Så tit er det nødvendigt at fortælle om dette – og hvor skal man så starte?
Skal man starte med ankomsten til Sierra Leone, som ligger så langt væk i hukommelsen, eller skal man fortælle om alle de spændende mennesker, man har lært at kende? Skal man starte med at fortælle om, hvordan de lever i Masanga, hvilke gode og dårlige oplevelser man har haft med patienter på hospitalet, eller noget af den fantastiske kultur, eller de helt fantastiske naturoplevelser, dyrene, slanger, edderkopper, kæmpe tusindben, hunde og hundehvalpe. Det er svært at beskrive det hele, når man ikke kan få synene med ud over de fantastiske bjerge, følelsen om morgen, når man spiste sin havregrød med æbler mens aberne hoppede i træerne omkring en.
Men de ting der er nemmere at fortælle om, er de ting som er gået op for os efter vores hjemkomst. Vi har fået utrolig meget ud af vores ophold i Masanga – både fagligt og personligt. Vi lægger lidt mere mærke til de smukke sorte afrikanere på gaden og tænker, hvor mon de kommer fra? Vi er blevet mere bevidste om hvem vi er, hvilke holdninger vi har, og hvordan vi vil være som mennesker, og debatten omkring om Århus skal staves med Aa eller med Å virker lidt som en bagatel nu!
Og svaret til det første spørgsmål kan derfor også lyde – ja, det er nu også rart at være hjemme, der er dog ingen fremmede, der længere siger ” Ndirai-i!” – godmorgen og hilser pænt på vej til skole, men der er vel heller ingen der takker nej til et varmt bad og rindende vand i vandhanen, og ikke mindst havregryn med kold mælk.
Vi har haft de bedste oplevelser, og vi vil uden at blinke rejse tilbage til alle de fantastiske mennesker, som har lært os så meget.
Glædelig jul, Anne Kathrine og Maja, friviliige i Masanga i sommeren og efteråret 2010
Billedet er fra udkanten af Masanga landsbyen. Taget i Juli, 2009.
