CapaCare 10 år og dimission for 29 STP kandidater.

“Tak for invitationen, ærede medlemmer af det høje bord – fornemme gæster, partners and familie medlemmer, ansatte og studerende på hospital, college og i CapaCare.”

Fornyligt kunne vores samarbejdspartnere i CapaCare fejre 10 års jubilæum og der er god grund til at være stolt. Det skarpe hjørne blev rundet sammen med 29 dimittender fra det kirurgiske træning program. Masanga projektets stifter, Peter Bo, var med og gav dimmittenderne nogle flotte ord med på vejen:

“Det er en ære at få lov til at tale på sådan en stor dag. Det er en stor dag fordi at det er fejring af 10 år – et jubilæum af en enestående organisation samtidig med  fejring af 29 nyuddannede Surgical Community Health Officers.

MHRP er stolt af at  have været medvirkende til igangsættelsen af det kirurgiske træningsprogram (surgical training programme, STP, red.) og at være vært for CapaCare.

Vi ser nu resultaterne af det store arbejde der er lagt i at få uddannet kirurger i basal livreddende kirurgi. Den basale kirurgi er endog med tiden også blevet til mere avancerede kirurgiske procedurer. De livreddende procedurer der forhindrer unge mødre i at dø i forbindelse med graviditet  og fødsler er også en naturlig del af programmet og det gør det endnu stærkere.

Så glædes vi .

Det er en modig beslutning at igangsætte et  program der udfordrer de eksisterende normer og kulturer og som tør se landets udfordringerne i øjnene og medvirke til at løse disse på nye, innovative måder.  Takket være sundhedsministeriets forståelse og aktive medvirken er det lykkedes at  skabe et program der  har indbygget en model for bæredygtig udvikling og her igennem fremtidssikret programmet. Med den nyligt indgåede aftale med Clinical school of Health Sciences in Makeni er også den lokale forankring sikret.

Masanga Hospitalet blev genfødt i 2006 bl.a.  takket været  den daværende DMO dr Wurie (district medical officer, red.) som i dag er til stede som repræsentant for sundhedsministeriet ved det høje bord. Allerede dengang var der planer om at starte  uddannelsesprogrammer på Masanga, og man startede op med nursing AID training, praktik forløb for CHO (community health officer, red.) og CHA (Community health assistant, red.). I  2011 startede det kirurgiske træningsprogram, i 2012 åbnede TDCSH (Tonkolilli District College of Health Sciences, red.) op for det første program for SECHN (State enrolled community health nurses, red.), i 2017 startede  College det først hold i Fysioterapi som netop er blevet anerkendt som bachelor grad efter affiliation med COMAHS (College of Medicine and Allied Health Sciences, red.) og der igennem  med Sierra Leones Universitet som i dag er repræsenteret her med Vice Chancelor Dr. Samai. SRN (State Registered Nurse, red.) uddannelsen blevet implementeret i 2018 mens SECHN udfases efter ministeriets ønske. For nylig har vi opnået anerkendelse med en Bs.c i sygepleje.

På Masanga hospitalet er der  mange uddannelsesprogrammer. Masanga Hospitalet stiler mod at få status som et undervisningshospital. Integrationen med vores college ,TDCSH,  er et godt skridt på denne vej og der er mange muligheder i spil,  som  vil blive en del af den kommende  aftale med MOHS ( Ministry of Health and sanitation) omhandlende den næste periode på 5 år som er en  transition mod fuld overdragelse af Masanga hospitalet til Sierra Leones regering i 2026.

En moderne bæredygtig strategi i sundhedssektoren består af integration,  relationen mellem regeringsinstitutioner, NGO´s  og private stakeholders der i et forpligtende samarbejde   medvirker til at løse afgørende samfundspolitiske og sundhedspolitiske problemstillinger.

Masanga modellen  består netop af disse elementer og Masanga hospitalet vil fortsætte med at skabe grobund for udvikling og læring og med det kommende samarbejde med German Doctors om uddannelse af Pediatric Clinical Officers er dette endnu et skridt på denne rejse.

Masanga uddannelses komplex vil med etableringen den nye øjenklinik udvide behandlingstilbuddet og i den forbindelse etablere postgraduate uddannelser for sygeplejersker inden for det ophalmologiske speciale (øjensygdomme, red) . Med etableringen af MMRU (Masanga Medical research unit, red.) og med outreach programmer  inden for tandsundhed, øjensygdomme og almen  folkesundhed –  så dækker Masanga uddannelses komplex en bred vifte af vigtige samfunds- og sundhedspolitiske aspekter.

 

Vi er derfor stolte over at vi har medvirket til at i står hvor i står i dag.

I har taget en stor beslutning og i har gennemgået meget og ofret jer personligt, familiemæssigt og økonomisk  for at nå dertil der hvor I er i dag.

I har iført Jer en kappe som dækker Jer og beskytter Jer; I er pyntede og stolte og går ud  i verden med en fornyet styrke. Når I om lidt går frem for at modtage jeres anerkendelse vil de skridt mod dette gyldne håndtryk ændre jeres liv for altid.

I vil da have gennemgået en transformationsproces som I har arbejdet  med  de sidste par år og som nu for lov at udfolde sig fuldt.

I skal være stolte, jeres familier skal være stolte.

Capacare og Masanga hospitalet er stolte – sundhedsministeriet og jeres land er stolte

I er fremtidens håb,

I  er forskellen mellem liv og  død,

I er med til at fortrænge mørket og til at give plads til lyset

og I skaber  en tro på at når vi mennesker går sammen, når vi styrker hinanden og holder fast i det gode så er det muligt at skabe forandringer, at skabe en bedre fremtid.”

/Dr. Peter Bo Jørgensen, Stifter af Masanga Projektet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

studenrende
Scroll to Top