I Sierra Leone er det desværre stadig sådan at mange, ja næsten op til 90 % af pigerne udsættes for omskæring som led i en traditionel ceremoni for piger og kvinder. Denne svære mutilering af pigernes og kvindernes ydre kønsorganer er i vores verden helt forkastelig og uforståelig, og i den afrikanske kultur verden er der også en stigende bevidsthed om dette tabubelagte emne og initiativer der arbejder henimod en ændring af denne praksis.
Dette arbejde støttes af mange forskellige organisationer verden over og i Masanga findes der en helt speciel forskole for de små piger fra de er 4 år og op til 7 år. På denne skole kan eleverne optages hvis forældrene ikke ønsker deres børn omskåret, de vil så senere få betalt skolegang og blive fulgt i programmet når de går i den almindelige skole. Pigerne og forældrene organiseres i grupper og har ansvar for hinanden således at hvis der er en som, imod aftalen, bliver omskåret straffes hele gruppen med at blive udelukket fra programmet. Det forstærker sammenholdet i gruppen om at være imod omskæringen. Det kræver mod at sætte en sådan skole op. Det er lykkedes for Michelle Moreau sammen med de lokale i Masanga Village at skabe dette mod hos høvdingene og de ældre i byen til a accepterer opførselen af en sådan skole og skabe mod hos familierne der sender deres børn i denne forskole. De har etableret en flot i skole i Masanga. Her bliver eleverne forskolet med uddannelse og selvindsigt og basal forståelse af menneskerettigheder og specielt kvinders/pigers ret til selvbestemmelse over deres egen krop. Projektet finansieres for indsamlede midler i europa og det var i denne forbindelse at jeg fik mulighed for at fortælle skolens leder og lærere samt de mange elever om et enestående initiativ fra Danmark hvor foreningen FeogFalke, startede af Anette Skov, producerer hæklede tøjdyr, elefanter, med henblik på salg hvor overskuddet går til støtte til denne skole og til arbejdet mod omskæring.
Jeg havde fået 2 elefant tøjdyr med ned til skolen som en gave, en symbolsk gave der skulle virke som en reminder for både eleverne og lærerne om at der er nogle der husker dem, at selvom de er derude i den mørke jungle og føler sig alene, ensomme, glemte og forladte er der er mange ude i den store verden der følger dem og sammen med dem ønsker at denne grusomme handling skal forsvinde fra jordens overflade.
Det var midt på formiddagen, en tirsdag og jeg havde haft så travlt med andre gøremål at jeg næsten glemte at jeg skulle besøge skolen. Men heldigvis blev jeg mindet om det og tog ned på skolen som var i fuld aktivitet med tegninger, sanglege og øvelser. Det var en stor fornøjelse at komme ind til de mange glade børn og vise elefanterne frem og fortælle en historie om elefanterne for dem.
Elefanterne, de hæklede tøjelefanter, er lavet af mennesker, voksne mennesker som jo selv har været børn og som alle husker hvor dejligt det var når nogen tænkte på dem og hvor dejligt det var når man havde en god ven, f.ex en elefant eller bamse som man kunne snakke med, trøstes af eller glædes med. Elefanter er enestående fordi de har så store øre, de er gode til at høre, til at høre efter og de er gode til mærke hvad der er godt og hvad der skidt. De er også gode til at huske og det er det der er det spændende her. Ved at lære af elefanten, at høre godt efter, at huske så forbindes vi med hinanden. Elefanterne sælges til børn i vores verden og børnene får en historie om børn i Masanga. Børnene i Masanga siger ” good morning elefant” fordi de nu hænger i deres klasseværelse og så husker de at der er børn i en anden verden der tænker på dem og som også er glade for en elefant til at glædes med, til at trøstes med og at disse elefanter er medvirkende til at der er en skole, at lærerne får løn og arbejdet med at ændre disse grusomme handlinger kan forsætte. Elefanten er stor og tung og er ikke sådan at flytte, den står fast og husker, den holder fast i relationen og er med til at skabe tryghed for børnene i Masanga.
Børnene sang som tak for hilsen – om en elefant !
Arbejdet mod omskæring blev i Danmark sat i focus for nogle år siden med den prisbelønnede film “Den hemmelige smerte” af Kate Kendel. En film om hendes personlige historie og om hvordan hun blev omskåret som 16 årig under et besøg i sin hjemby. Kate Kendels særlige historie har også en relation til Masanga Hospitalet fordi hun som lille 6 årig pige blev bragt til hospitalet med en hjertesygdom. Hun blev dengang taget i behandling af hospitalets missionærer fra adventist bevægelsen og disse sørgede for at hun blev fløjet til et hjertecenter på Loma Linda University hospital i Californien hvor hun blev opereret og blev rask .
Kate Kendel døde desværre alt for tidligt i sommeren 2009 men hendes livsværk, arbejdet mod omskæring af piger, lever videre bl.a med hendes forening Kate Kendel Foundation (www.kate-Kendel.com).
inspirations link: http://mutilation.over-blog.com/
