Engineering World Health DTU & Rambøll i Masanga

Siden foråret 2021, har den studenterdrevne organisation Engineering World Health fra Danmarks Tekniske Universitet, EWH DTU, arbejdet på at forbedre infrastrukturen og andre tekniske aspekter i Masanga i samarbejde med ingeniører fra Rambøll. Projektets fire fokusområder omfatter forsyning og distribution af vand og elektricitet, reparation og vedligehold af medicinsk udstyr, samt kapacitetsopbygning af den lokale tekniske enhed.

 

Forbedring af strømforsyning og –distribution

Efter sidste års fokus på udskiftning af hovedkabler til de vigtigste afdelinger på hospitalet, er der nu blevet lagt vægt på strømforsyningen i Masanga. Grundet de mange udvidelser af Masanga Compound (e.g. den nye akutmodtagelse) og planer om mange flere over de kommende år, er der et stort behov for at øge elproduktionen for at imødekomme det stigende forbrug. Som en del af et større FN projekt (SE4All), har Masanga fået tildelt en ny solcellepark. Lokationen blev fastsat i slutningen af 2022 og konstruktøren godkendte desuden vores forespørgsel om renovering af elinstallationerne i 10 af hospitalets bygninger. Projektet blev initieret i April 2023 og forventes afsluttet til August.

Udover en udvidelse af Masangas strømforsyning, er vi begyndt på implementering af ordentlig jording af hospitalets bygninger, samt lynbeskyttelse på hospitalets grund. Den tekniske enhed er blevet undervist i begge emner og modstanden i jorden i Masanga blev undersøgt. Alle installerede vandpumper blev jordet som led i undervisningen og den tekniske enhed kan nu selv installere jordspyd på ordenlig vis i nye elinstallationer. De første skridt imod lynbeskyttelse blev også foretaget ved design af et simpelt isoleret lynafledning system, som er til verifikation hos eksperterne fra Rambøll inden implementeringen initieres til efteråret.

Under næste mission i efteråret 2023, vil vi fokusere på at udskifte de sidste forældede, underjordiske kabler på hospitalet, samt implementeringen af lynbeskyttelse af hospitalets bygninger og renovationen af elinstallationer i de resterende bygninger på hospitalet.

Forbedring af vandforsyning og –distribution

I løbet af første del af 2023 er vandforsyningen fordoblet ved installationen af yderligere 2 Grundfos pumper, således at alle 4 eksisterende brønde nu er i brug. Hovedledningerne fra forsyning til hospital og den nordlige del af området med ansatteboliger er desuden blevet udskiftet fra gamle galvaniserede rør til HDPE rør mhp at mindske risikoen for store lækage i fremtiden. Adskillelsen af vandforysning til hospitalet og ansatteboliger er i fuld gang og indebærer renovationen af den gamle regnvandstank til brug som vandforysning til ansatteboliger. Renovering er færdig inden udgangen af Juli og betyder i praksis at hospitalets vandforsyning ikke længere kan påvirkes af de ansattes vandforbrug, hvilket resulterer i en mere stabil vandforsyning på hospitalets afdelinger.

Konstruktionen af en ny brønd og vandtank til forsyning af den nordlige del af hospitalet, samt enkelte bygninger på College er desuden blevet igangsat igen efter et længere møde med partnere hos Living Water International. Mhp. at planlægge udenom de mange nye konstruktionsprojekter og tilpasse udvidelsen med Arkitekter Uden Grænser’s visioner for Masanga, vil et team fra Living Water komme til en vurdering i Masanga i slutningen af Juni for at fastlægge lokationen af den ny brønd.

Under næste mission i efteråret 2023, vil fokus lægge på konstruktionen af den nye brønd og vandtårn, samt implementeringen af filtrering af hospitalets forsyning. Vi håber desuden at afslutte kortlægningen af vandforsyningsnetværket, samt begynde implementeringen af regnvandsopsamling til brug i regnsæsonen.

Medicinsk udstyr

Ifm. et større indkøb af oxygen koncentratorer fra Medical Aid UK i 2022, fik vi doneret et online kursus i medicinsk udstyr for teknikere i u-lande, som blev grundlaget for et IT kursus afholdt i efteråret 2022, samt et nyt kursus i medicinsk udstyr i foråret 2023. Disse kurser har gjort den lokale tekniske enhed mere selvstændig mht reparation og vedligehold i hospitalets udstyr, samt skabt grundlaget for overtagelse af de mange digitale filer skabt til at understøtte afdelingens arbejde.

Mhp. containerafsendelse i sommeren 2023, blev det vurderet hvilke maskiner hospitalet mangler, samt hvilke kan doneres og hvilke skal indkøbes. Dette har bl.a. resulteret i indkøbet af en digital x-ray og en større autoklave, som vil gøre stor gavn for hospitalets afdeligner. Udover de større projekter og mange reparationer, er mange mindre projekter som implementeringen af genopladelige batterier til hospitalets små apparater og konstruktion af rumdelere til hospitalets afdelinger, blevet udført af EWHs biomed ansvarlige studerende.

Under efterårsmissionen for 2023, vil der lægges vægt på implemenatering af vedligeholdelsesplaner, samt installatering og undervisning i det nyligt donerede og indkøbte udstyr. Videreuddannelsen af de lokale teknikkere indenfor medicinsk udstyr og IT fortsætter desuden med et udvidet repetitionskursus og dydbegående moduler i det nye mere komplicerede medicinske udstyr.

Opkvalificering af den tekniske enhed

Udover videreudviklingen af teknikernes kompetencer indenfor de allerede beskrevne områder, modtog de fokuseret IPC træning under forårets mission. Da det tekniske team er i tæt kontakt med både patienter og maskiner fra alle afdelinger, herunder hospitalets isolation, er denne kompetenceudvikling utrolig vigtig. Der er desuden blevet lavet en aftale med den tekniske skole i Makeni omkring certificeringen af 3 tekniske medarbejde, som deltager i studiet på nedsat tid, mhp. at udvide deres færdigheder som hhv tømrer, vvs’er og elektriker. De 3 teknikere vil graduere i Juni 2024.

Den tekniske afdeling er desuden blevet udvidet og flere af områderne bliver løbende renoveret og bedre organiseret. Udvalget af værktøj bliver større og systemerne, som skal hjælpe med kommunikation, prioritering af opgaver, tilgængelighed af materialer og afsluning af opgaver indenfor den givne tidsramme har fået bedre rammer. Arbejdet med dette fortsætter i efteråret 2023.

cecilie billede 3
Scroll to Top