Da jeg første gang hørte at der skulle komme 11 frivilige på èn gang til Masanga-hospitalet, tænket jeg ”Åh nej – det er da for mange på én gang. De stakkels lokale der ikke bare er der tre eller seks måneder, men hele deres liv, bliver da trætte af at have alle de hvide, bedrevidende og selvfede halv- og helstuderede røvere rendende”.
Jeg blev klogere ved at bo sammen med de frivillige i en uge og ikke mindst ved at tale med de mennesker som de skal hjælpe. Jeg fik under mit besøg på Masanga mulighed for at lave 25 interviews med ledende medarbejdere, og her gik det igen at de oplever det som en stor hjælp at der kommer frivillige fra Danmark.
F.eks. Signe der hjælper til på Apoteket. Her er apotekeren Mohammed lykkelig for at få det faglige modspil som Signe kan give. Hun giver ham opgaver for som han skal sætte sig ind i og give svar på, og han er tilpas videbegærlig til at han slubrer al den viden til sig som en hvid apoteker-kyndig kan levere. F.eks. at sikre at han og medarbejderne bliver bedre til at vejlede patienterne med den rette brug af medicinen.
På smerteklinikken er x-ray begejstret for at der med Marias ankomst er kommet en fysioterapeut der kan hjælpe til med at omsætte hans ønske om at der skal etableres en fysioterapi ,der kan hjælpe hans patienter videre. Som han siger ”Vi kan godt sørge for at få deres ben sat sammen igen, men hvad nytter det hvis de ikke får trænet benet ordentlig bagefter?”. Maria er meget dedikeret med at få banet vejen for fysioterapien som alle er bevidste om er meget vigtig for det fortsatte hospital.
På Business-afdelingen er Wusu lykkelig for at Rasmus kommer og hjælper ham med at få lavet system for hans finanser, og støtter ham i beslutning om at cykelværksted, landbrug og skrædderværksted skal give overskud, og at de der ikke bestiller noget skal fyres. Det er hospitalet , der skal have pengene fra de forskellige forretninger, og her er det rigtig godt at der kommer en kyndig frivillig med finansbaggrund fra Danmark, der kan hjælpe med at fastholde fokus.
Sådan kunne der fortælles gode historier om alle de gode frivillige som, hver på deres plads, gør en stor forskel og som hver især bør kunne se tilbage på tre til seks gode måneder der gjorde en forskel i deres liv – men så sandelig også i Masanga-hospitalets liv.
Dette hold af frivlllige er det sidste hold der selv har været med til at definere deres arbejdsopgave. Fremover vil det være Masanga-hospitalet der selv definerer hvad de har brug for og så laver jobopslag som man som frivillig så kan søge på.
Frivillige og Masanga
4. marts 2013 |