Masanga og Greenspeak Mobil har indgået et samarbejde. Som tilknyttet projekt har mobilkunderne hos Greenspeak mulighed for at donere penge til Masanga projektet via deres abonnement. Vi har talt med en kunden (og Masanga entusiasten) Susanne Haas:
Med dine egne ord, hvad er Greenspeak og hvordan fungerer det? Greenspeak er en mulighed for at gøre lidt godt via sit telefon abonnement – en udgift man jo alligevel har. Selskabet er non-for profit, hvilket betyder at de har en række organisationer tilknyttet som man kan vælge at donere sin sign-on bonus på 100 kroner til. At organisationen rent faktisk får disse 100 kroner kræver dog, at man forbliver kunde hos Greenspeak i min. 6 måneder. Det er nu heller ikke så svært, for hvert kvartal afholdes der afstemning blandt kunderne om, hvilken af de tilknyttede organisationer det pågældende kvartals eventuelle overskud skal gå til.
Hvor længe har du været Greenspeak kunde? Det tager jo lidt tid sådan af afmelde og skifte – ikke at jeg mærkede noget til det – det klarede Greenspeak upåklageligt. Men det betyder, at jeg jo nok kun har været kunde i 1-2 måneder selvom jeg tilmeldte mig allerede over sommeren.
Hvorfor valgte du at skifte fra tidligere udbyder? Det var nemt! Her er en mulighed for at støtte Masanga via en udgift jeg allerede har (og som ovenikøbet her var billigere end min tidligere udbyder) og jeg kan godt lide selskaber med stærk social profil der vil noget andet og tænker forretningsmodellerne om til alles fordel. Og så har de jo lavet en kanon præsentationsvideo om Masanga som man falder pladask for.
Hvad lægger du vægt på når du vælger serviceudbyder? At det er nemt, at det fungerer, at de udbyder de services jeg ønsker til den rigtige pris og at der er god dækning. Jeg synes alle mine kriterier er opfyldt hos Greenspeak.
Hvad har fordelene været for dig? Fordelene for mig er, at jeg nu har et billigere abonnement (som de allerede gratis har upgraderet i den korte tid jeg har været kunde) samtidig med at jeg får lov at støtte verdens mindste projekt med verdens største vision og dette gode initiativ i det hele taget.
Har du prøvet at være med til en afstemning endnu? Nej, ikke endnu. Som jeg har forstået det afholdes disse hver tredje måned og man skal vist, for at være stemmeberettiget, have været kunde i mere end 3 måneder eller noget i den stil.
Har du anbefalet andre at skifte til Greenspeak? Jeg anbefaler det til alle. Det er klart jeg med mit engagement i Masanga er en farvet bruger, så jeg synes det er rart både at være en oprigtigt tilfreds kunde og Masanga entusiast og ikke kun det sidste. Jeg mener helt ærligt, at dette vil være en win-win for de fleste: godt og konkurrence dygtigt abonnement til kunden og penge og eksponering til Masanga (eller et af de andre gode projekter tilknyttet, hvis det nu skulle være). Come Join!!