Tro, håb og kærlighed rækker langt.
Efter mange års tovtrækkeri med myndighederne om levering af medicin til hospitalet – skete miraklet.
Lige før jul bevægede den store tunge lastvogn sig igennem junglen og ind gennem hospitalets port. Den karakteristiske røde jord´s støv stod om bilen som en særlig aura – en besked om at noget særligt var i gære. Fra lastvognen blev der læsset tunge kasser ned og bragt ind i medicin-depotet til sikker opbevarelse.
Endelig kom den længe ventede medicin til hospitalet som myndighederne har lovet os så mange gange. Glæden var derfor stor hos vores lokale medarbejdere og ledere og ikke mindst hos farmaceuter uden grænser som har taget en stor del af slæbet for at få dette til. Vi har troet på det, vi har håbet på det og vi delt og modtaget kærlighed med så mange i så mange år – og så lykkedes det endelig. Hurra! Payamba ordsproget siger ” dont give up” og viser sit værd. Der er mange der har slidt for dette og der er mange der skal slide i fremtiden for at få ordningen til at forsætte.
Myndighederne skal holdes fast på det de lover. Vi skal efterleve reglerne med afrapportering og sikker opbevaring af medicinen.Men der er nu banet en vej – der er sået nogle frø der spirer og vejen skal trimmes og der skal vandes så vi sikrer det forsatte samarbejde med myndighederne og får dem til at spille mere aktivt med i udviklingen.
Den store tunge lastbil kunne trygt komme frem til hospitalet af den nyrenoverede vej gennem junglen. Myndighederne har i samarbejde med det lokale community har også her, efter mange års forhaling lavet vejen ud til hospitalet. Ebola krisen medførte opmærksomhed fra internationale institutioner som EU som har finansieret vejen og vejen rundt om hospitalet samt broen over den lille flod der forbinder de 2 områder, Masanga og Makar med hinanden. Vi vil forsætte med at tro og håbe på at vejen vil bringe mere medicin og flere mirakler til Masanga.
