Skrevet af: Esben Boldreel Henriksen
At maden i Masanga er skøn og varieret er ingen hemmelighed, i hvert fald ikke for dem, som har været her. Her er der en kort reportage fra det virkelige liv i junglen, hvor jeg vil beskrive et par lokale kulinariske oplevelser.
En typisk lørdag aften bød menuen på en hovedret, som var græskarstuvning med ris. På temne (den lokale dialekt) beskrives dette som ”sutuaday’s dinner: ponkey with rice”. Rent visuelt ser man en gul-orange vælling-lignende stuvning med gule klumper i, til tider tilsat et enkelt eller to laurbærblade som ekstra smagsgiver.
Selve retten skiller sig ud fra den gængse spise på flere punkter, da der rent faktisk er stykker af græskar i. Når retten indtages lægges særligt mærke til smagen af peanuts (på temne: ground nuts), som stammer fra ground nut pasta, samt den fremragende egenskab, at kæberne ikke bliver belastede unødigt, hvilket gør, at retten kan indtages hurtigt. Og hvis man husker det vestjyske udtryk: ”Den der spiser hurtigt, arbejder hurtigt”, er dette jo ikke en skidt ting.
For ikke at lade det hele være en rosenrød smøre, skal der også komme enkelte ændringsforslag: Bananskiver kan tilføjes for at give et sødt twist til den forholdsvis stærke chili-ground nut-baserede sauce. Ydermere, som til enhver anden Masanga-ret, kan universalkrydderierne ketchup og karry anbefales!
Som en anden Masanga-frivillig så rigtigt formulerede oplevelsen af denne ret: ”Det smagte sgu meget godt!”
En anden genganger i det Masanga’ske køkken er ground nut cookies, som er en snack, som er vidt og bredt elsket af frivillige, som har boet på hostelet. Måske dog lige med undtagelse af dem, der har nøddeallergi. Disse er lidt mere krævende at spise end græskarstuvningen, pga. konsistensen fra nødder og masser af smeltet (og størknet) sukker. Det gode ved retten er især, at man finder ud af, at gummer og kæber stadig kan arbejde.
Smagen er meget lig Snickers. Dog har ernærings- og sundheds tøserne udtalt, at der er tale om en helse-Snickers, da kalorierne fra chokoladen ikke indtages.
Således kunne listen over dejlige, smagfulde og veltilberedte retter fortsættes ud i det uendelige. Men hvis det rigtigt skal beskrives på autentisk og rammende vis, må man enten selv tage turen til junglen for at opleve det, eller forhøre sig hos en hjemvendt for at finde ud af sandheden om køkkenmutter Fatmatas tryllerier i køkkenet.
Junglevrål og smil fra
Esben
