Masanga hospitalet har siden 2011 været vært for CapaCare´s kirurgiske trænings program i Sierra Leone. Vi har netop fejret uddannelse af de først 27 kirurger i landet som kan udføre basal liv reddende kirurgi. Lørdag d.22 april 2017 blev en stor mindeværdig dag for både Capacare og Masanga Hospitalet.
I et land der har meget få læger og specielt meget få speciallæger i kirurgi og fødselshjælp/kvindesygdomme er behovet for uddannelse af sundhedspersonale der kan håndtere de mest almindelige og livstruende kirurgisk tilstand, meget stor og vigtigt at fokusere på.
Masanga Hospitalet er et uddannelseshospital og vi har i samarbejde med CapaCare været med til at udvikle STP programmet (Surgical Training Program). Det er og har været en flot rejse som vi har været på sammen. På denne rejse har vi været med til at løfte både kvalitet og kvantiteten af sundhedsydelser i form af kirurgiske indgreb.
Fra vi startede det kirurgisk træningsprogram i 2011 med de 2 første studenter, Amara og Emmanuel, er det siden gået slag i slag med at udbrede kendskabet til programmet. Gennem opbakning fra de nationale sundhedsmyndigheder og ikke mindst de få speciallæger der er i landet, har vi været med til at lave et skifte i løsningen af presserende og vitale sundhedsproblemer i Sierra Leone. Træningsprogrammet er anerkendt og godkendt af de nationale institutioner i landet og har opbakning fra WHO og der er indgået et samarbejde med UNFPA om forsættelsen og udviklingen af programmet.
Beregninger vi fik af sundhedsministeren i 2011 viste at det ville tage 130 år hvis Sierra Leone selv skulle uddanne læger og herefter speciallæger for at man ville kunne have de kapaciteter der skulle til for at kunne dække behovet for læger og speciallæger i landet.
På et vigtigt møde i sundhedsministeriet i januar 2011 præsenteret Masanga hospitalet og CapaCare en vision for hvorledes det kunne være muligt at imødekomme behovet for basal livsreddende kirurgi i Sierra Leone.
Vi foreslog at uddanne både læger men også CHO, Community Health Officers i et et 2 årigt koncentreret og målrettet program der skulle gøre disse i stand til selvstændigt at kunne foretage basal livreddende operationer. Disse er eksempelvis kejsersnit, operation for perforation af tarme, at drænere livstruende infektioner, at udføre amputationer, brokoperationer, operation for indeklemt brok mm. Den daværende kvindelige Sundhedsminister, Mm Hawa Bangura blev begejstret og kunne her se en mulighed for at dæmme op for nogle af de store problemer som landet står med. Der blev givet grønt lys til at vi kunne gå i gang.
I begyndelsen startede alle kandidaterne på Masanga hospitalet. Nu starter de også på Serabu hospitalet i den sydlige del af landet som vi har indledt et positivt samarbejde med. Den indledende fase er ofte 6-9 måneder hvor kendskab til alle de basale forhold omkring kirurgi optrænes. Herefter kommer kandidaterne ud og roterer rundt på vores partnerhospitaler. Der er 15 partnerhospitaler med i programmet. Her arbejder kandidaterne under supervision af partnerhospitalets læger eller speciallæger. Kandidaterne kommer så tilbage til Masanga når de internationale undervisere er tilstede i de forskellige træningsmoduler der er tilknyttet programmet. Efter de 2 år træning er der eksamen og herefter skal de arbejde et år i housemann ship, på regeringens store hospital i Freetown, Connaught og Prins Christian Maternity hospital, under supervision af de ledende overlæger. Der afholdes endnu en eksamen efter dette og herefter kan de arbejde selvstændigt på hospitaler og klinikker de kan blive udstationeret til.
Under de forskellige ophold registreres alle indgreb som vores studerende er med i og også efter at de er færdiguddannet forsætter registreringen af deres aktiviteter. Det betyder at CapaCare nu har et enestående materiale der dokumenterer at det er fuld ud forsvarligt at lade vores STP kirurger udføre og arbejde med kirurgi. Vi kan dokumentere at dødelighed og sygelighed i forbindelse med de udførte indgreb er lavere når vi sammenligner med de data der findes om kirurgi i West Afrika og i Sierra Leone. At aktiviteterne er omfattende og har stor betydning i hele det Sierra Leonske sundhedssystem fremgår af at vi i 2016 udførte 8.748 indgreb. 6.517 udført af studerende under supervision og 2.231 af færdig uddannede STP ér.
Når vi ved at der ca. udføres 24.000 kirurgisk indgreb i landet om året er det en stor andel vi er involveret i.
Det samlede antal operationer siden starten af programmet er tæt på 31.000.Alle data indgår i forskningsprojekter og den første PhD afhandling er blevet godkendt og skal forsvares til september af stifter og initiativ tageren til det kirurgiske træningsprogram, Dr. Håkon Bolkan, fra universitetet i Trondheim og Sct. Olav Hospital.
Behovet for programmet er stort nå vi ved at det ca. er 1 ud 4 der har behov for et kirurgisk indgreb.
Vi ved at 90 % at dem der havde behov for kirurgi ikke fik mulighed for at få adgang til kirurgi.
De 24.153 kirurgiske procedurer som vi ved fandt sted i 2012 i Sierra Leone giver et tal på 400 kirurgiske procedurer pr. 100.000 indbyggere pr. år. I vores verdensdel, den rige del, er antallet af kirurgiske procedurerer 11.000 pr 100.000 indbyggere pr. år.
Ifølge WHO udføres der 243 mill kirurgiske procedurer globalt om året men det er kun 3, 5% procedurer der når ud til den fattigste 1/3 af verdens befolkning.
Der er derfor brug for at udvikle ideer og metoder der kan imødekomme dette livsvigtige behov. Vores kirurgisk træningsprogram skal ses i dette perspektiv og med de resultater som fremvises er der evidens for at programmet og det som vi står for er en af mange måder at løse den enorme mangel der er på kvalificerede sundhedsarbejder der kan løse disse presserende opgaver.
Festen var derfor stor da Graduation ceremonien fandt sted. Der var fine taler fra de inviterede personligheder og deres respektive institutioner. Sundhedsministeriet, WHO og UNFPA var blandt de inviterede og der blev delt mange roser ud til de studerende og til Capacare for den enestående indsat der gøres og som er med til at løfte kvaliteten af sundheds sektoren.
På dagen blev hver enkelt kandidat kaldt op og fik, diplom og et par ord med på vejen af nogle af de forskellige internationale undervisere der havde været med til at uddanne dem. Her var bl.a Dr. Alex Duinen og Dr. Bart Waalewijn begge tidligere læger på Masanga hospitalet.
Dagen før ceremonien blev der afholdt et seminar for STP `erne, både de færdig uddanede og dem under uddannelse. Her blev der diskuterede kliniske og kirurgisk problemstillinger og udvekslede erfaringer som alle kunne lære af. Der blev diskuterede politiske og organisatoriske forhold vedrørende implementeringen af STP erne i det Sierra Leonske sundhedsvæsen, medicinsk regulering af dem samt løn og ansættelsesforhold i regerings sammenhæng mm. Der arbejdes på mange fronter for at få en aftale igennem kabinetet(regeringen) der placerer denne nye faggruppe i sundhedsvæsenet. De mange tutorer der fungere ude på partner hospitalerne var også inviterer til om eftermiddagen for at deltage i debat og erfaringsudveksling. Der mødte mange op og det blev en stor succes. Det er sikkert at disse seminarer vil forsætte og medvirke til at sætte focus på den kirurgiske uddannelse i landet af såvel læger som ikke læger(CHO) .
Tillykke til CapaCare.