1.Ny logistikchef ansat.
Efter en del turbulens i logistikafdelingen som endte med afskedigelser, er der nu ved at komme orden på tingene igen. En ny leder for logistik- og forsyningsenheden er på plads og vi ser frem til samarbejdet med Osman Kamara som starter d 1.09.22.
2. Nye initiativer på College.
Narkosesygepleje uddannelse
I Sierra Leone er der mangel på anæstesi(narkose) uddannet personale. Sundhedsministeriet og det nationale sygeplejeråd har derfor forespurgt om vi kan medvirke til at starte en sådan uddannelse op. Vores College har derfor afholdt møder med forskellige fagpersoner og institutioner for at udvikle en plan mhp opstart af denne uddannelse allerede i dette efterårssemester. Det vil blive en 2 årige postgraduat uddannelse for sygeplejersker, SRN, og muligvis også for CHOs som kan optages på uddannelsen.
Mental Health program
Der er et stort behov for at uddanne sundhedsfaglige personer der kan håndtere den mentale sundhed i befolkningen. Der er kun få sygeplejersker som har uddannelse i dette, der er kun 2 psykiatere og det er usikkert om der er psykologer der praktiserer i landet. Der har været afholdt workshop i begyndelsen af september med deltagelse af relevante faglige personer i landet, fra sundhedsministeriet og fra Sygeplejerådet. Det vil formentlig blive en 2-årige postgraduat uddannelse for SRNs og for CHOs. Uddannelsen forventes at starte i efteråret/forår 22/23.
3. Nyt fra den medicisk/kirurgiske afdeling.
Indledende møder med UNFPA om Masanga hospitalets deltagelse i screening og håndtering af kvinder med vesico-vaginale fistler. På længere sigt ønsker vi, at behandlingerne også udføres på Masanga og at oplæring og vidensdeling omkring forebyggelse af disse komplicerede skader implementeres i vores uddannelser af læger, kirurger, STPér, sygeplejersker og jordemødre.
Masanga Hospitalet har underskrevet en samarbejdsaftale med landet undervisningshospitaler, The University of Sierra Leone Teaching Hospitals Complex. Det betyder, at vi får uddannelseslæger i praktik på hospitalet i kortere- og længere perioder. Det er et stort skridt for os og en anerkendelse af vores arbejde der vil betyde en tilstedeværelse af de centrale uddannelsemyndigheder, Sierra Leones universitet. Det er vi stolte over og vi glæder os til at medvirke hertil.
Samarbejdet med Partners In Health, som primært er omkring uddannelse af intern medicinske fagpersoner, forløber godt og der samtaler og ideer om at udvide samarbejdet på en række forskellige områder. Det gælder blandt andet udvikling af special klinik for NCD (non-communicable diseases, ikke smitsomme sygdomme) ex forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes o.lgn.
4. Udvikling af Laboratoriet
Vi har, via vores forskningsenhed, fået finansieret nyt udstyr til laboratoriet som vil forbredre vores diagnostiske muligheder på hospitalet. Forskningsenheden opruster, da der også er planer omkring studier i tuberkulose og tuberkulose resistensmønstre.
5. Øjenklinikken fortsætter sin fremgang
Øjenklinikken har nu modtaget det længe ventede udstyr som er doneret fra Lions Club Internationale Foundation. Samtidig er der forhandlinger med en nyuddannet øjenkirurg fra Sierra Leone som skal have sit sidste træningsår under supervision på Masanga Hospitalets øjenklinik. Den hollandske øjenkirurg Pieter Slager skal forestå denne supervision således, at når dr. Slager rejser så overtager vores nye øjenkirurg jobbet på øjenklinikken.
6. Emil og Ikas kontrakt forlænget
Vores læge Emiel Kelling har forlænget sin kontrakt sammen med sin partner Ika, som nu er projekt manager for forskningsenheden, MMRU.