Formand, Peter Bo Jørgensen, er stadig i Sierra Leone ved Masanga Hospitalet. Vi har lige modtaget denne fantastiske nyhed der nedefra!
Søndag 06.02.2011.
Solen står højt himlen og skyggerne er korte, det er stegende varmt og luften står stille. Støvet fra de store minister biler rejser sig over den beskedne landby uden for hospitalet. Med kort varsel har sundhedsministeren meldt sin ankomst. Det er søndag og der er ikke megen aktivitet på hospitalet, det hele ånder fredeligt og roligt.
Vi tager beskeden imod, vi er ydmyge og små, høvdingene er kommet for at hilse og lægeren og en række af hospitalet nøgle personer,samt en række frivilige.Vi sidder i hallen i OPDén her hvor patienterne til daglig sidder og venter på at kommer til undersøgelse og behandling. Her bænker vi ministerens følge og os selv, vi har taget et af de fine borde fra konference rummet ned, det som vores stærke tømrer George Fawundu har lavet samt de flotte stole fra en nedlagt skole på falster. Her sidder ministeren, Zeynarp Hava Bangura. The Iron Lady. Ved siden af hende sidder Dr.Alemu fra WHO, (the contry representative), ved siden af ham dr. Conteh fra medical director for hospital facilities and laboratories. På den anden side af ministren sidder DMO dr. kanneh og Head of health fra district counsil.
Vi er taget lidt med bukserne nede. De kom så hurtigt herud og vi ikke har fået forbundet ledninger til computeren og video projektoren så vores præsentation er ikke helt klar. Jeg har nået af få skiftet tøj, en ren skjorte, desværre ikke ny strøget, skoene er pudset og skinner rimeligt trods støvet. Dr Kanneh, DMO( den regionale sundhedsmyndighed) byder velkommen og jeg fortæller om Masanga hospitalet`s magiske historie, om de spedalske, om adventisterne tid, om krigen og ødelæggelser og om hvad Masanga hospitalete er nu og hvor det skal hen i fremtiden. Dr alex får klaret det med ledningerne og min historie kan suppleres med en god og kort præsentation af vores resultater.
Der er applaus fra tilhørerne og så stilhed – helt stille og alle retter blikket mod sundhedsministeren. Hun takker og er imponeret og fortæller om de nye tiltag til at forberede forholdene i landet. Bl.a. vil de renovere Magburaka hospitalet og derfor arbejde sammen med os i den periode hvor de må være nødsaget til at lukke. Vi skal i så fald stå for al akut kirurgi og fødsler i distriktet. Ministeren følger op på min præsentation og tager igen fat på uddannelsesbehovet og roser os for vores initiativ med uddannelse i basal livreddende kirurgi for, “ikke læger”, for CHO(Community Health Officers).
Herefter går det store følge rundt på hospitalet og der bliver informeret og diskuteret og vist frem, vi har ca. 50 patienter indlagt og der er fredligt og roligt og ministeren er godt tilfreds med hvad hun ser. Laboratoriet, apoteket og operations afdelingen samt den flotte gamle fysioterapi bygning som skal være til uddannelse fast tømrer det positive indtryk som ministeren og hendes team får af vores indsats. Vi går gennem project-react`s bibliotek og undervisning lokaler og slutter den guided tour af i konference rummet.
Ministeren understreger at Masanga hospitalet afgjort har en vigtig rolle i distriktet´s sundheds tilbud og hun er meget interesseret i at arbejde sammen med os specielt med focus på uddannelses perspektivet.
Hun værdsætter vores indsats og håber at fremtidens sundhedsvæsen vil rumme den samme forpligtigelse, lidenskab og omsorg for patienterne som hun har oplevet i dag på Masanga ”.Omsorg, behandling og pleje af patienter kommer fra hjertet og skal styrkes af faglig indsigt og forståelse, også selvom vi ikke altid kan redde livet, må patienten føle, til det sidste, at være værdsat og dø med et smil om læberne”.
Skyggerne er blevet lidt længere og støvet rejser sig igen op over horisonten da de tunge minister biler med det Sierra Leonske flag på køleren langsom glider ud af hospitals compounden, gennem den fattige landsby i junglen mod storbyens store minister kontorer.
Vi står tilbage ydmyge og små, men lykkelige og føler at vi er på rette vej, at vi bevæger os fra mørket ud i lyset.
De bedste hilsner
dr.peter
