Vi har igen i år mulighed for, at tilbyde jer et lækkert udvalg af julegaver, som har det til fælles at de er produceret i Masanga, og/eller støtter Masanga med en del af prisen.
Cykelslangetasker fra Masanga:
Fra vores skrædderi i Masanga, kan vi tilbyde vores lækre Masanga tasker. Taskerne er produceret med brugte cykelslanger på ydersiden og traditionelt farverigt afrikansk stof på indersiden.
Vi sælger 3 forskellige slags tasker: Weekend taske (599 DKK), Toilettaske (249 DKK) og Dametaske (200 DKK). Fremstår i et råt men lækkert look, og bliver flottere og flottere jo mere de bruges. De er selvfølgelig vandtætte.
Vi sælger naturligvis også flotte dukker. Dukker er produceret i Masanga på et skrog af brugte konservesdåser og der efter udsmykket med farverigt stof mm. Dukkerne sælges for 150 DKK. Hele prisen fra tasker og dukker går ubeskåret til Masanga projektet.
Taskerne kan afhentes i Aarhus eller KBH, eller sendes ved aftale. Kontakt Rasmus på moc.liamg @nesnejdraagmadsumsar, hvis du er interesseret i at købe en Masanga taske.
Masanga Runners løbe T-shirt:
Løb for livet – dit og deres.
PAYAMBA – Butterflies og legetøjstræklodser produceret i Masanga:
PAYAMBA er en nystartet virksomhed som får produceret Butterflies og Legetøjstræklodser på Masanga Hospitalets skrædderi og tømmerværksted. PAYAMBA’s forsøg på at kombinere dansk design, lokale materiale og håndværk har udmøntet sig i Butterflies i farverige afrikanske stoffer, kokosnød, palmebast og cykelslange.
Du kan købe PAYAMBA’s produkter og læse mere om historien bag, på WWW.PAYAMBA.COM. Husk at skrive MASANGAJUL14 i kommentarfeltet når du bestiller, så donerer PAYAMBA 20% af salgsprisen til Masanga Projektet i stedet for de 10%. Du kan også købe PAYAMBA’s produkter ved at kontakte Rasmus på moc.abmayap @jdr.
Rikke Bundgaard smykker:
Designeren Rikke Bundgaard har igen i år valgt, at støtte Masanga projektet gennem hendes fine designs. Rikke har lavet en serie ørestikkere der sælges til en pris af 150 DKK, hvoraf 65 DKK går direkte til Masanga Projektet. Til dem der ikke går med ørestikkere, har Rikke lavet en lækker key-hanger som leveres i en fin og autentisk Masanga-bag til de der måtte genkende mønstret og farverne. Køb Rikke Bundgaards produkter ved at kontakte Susanne på kd.oohay @agnasam.ennasus
Få julehandlen klaret samtidig med, at du støtter vores allesammens hjertebarn. Tilbuddene må hjertens gerne deles ved venner fra nært og fjernt.