Masanga Version 2.0
Skrevet af Monica Kujabi, Marie Børresen og Jacob Svendsen
Kom og vær med på workshop lørdag d 2.november 2024.
Hvordan skal Masanga.dk se ud i fremtiden? Hvor er vi henne om to-tre år?
Og hvordan kan vi fortsætte med at være konstruktive medspiller for hospitalet og landsbyen på nye måder i fremtiden?
Uanset om dit engagement i vores projekt siden 2006 har været kort og flygtigt, langt, sejt og kolossalt arbejdskrævende, eller måske noget midt i mellem, så er du sikkert en af mange, der ikke bare kan lægge det helt bag dig.
På generalforsamlingen i foråret var der en stemning af, at Masanga er noget, vi hverken kan eller skal ryste af os. Midt i den store overgangsfase er vi nået så langt, at vi skal genopfinde os selv.
Workshopen afholdes Lille sal Medborgerhuset i Taastrup samme sted som vi holdt Generalforsamling i Marts måned.
Derfor skal du reservere lørdag den 2. november til at deltage i en workshop om Masanga 2.0.
Du kan være med og komme med dine ideer.
Vi vil så gerne se dig på workshoppen. OutReach, fysioterapiuddannelsen og flere tekniske projekter er igang og skal fortsætte. Men der kan ske endnu mere. Vi skal diskutere nye, små og store projekter. Hvad er der lyst til? Hvad er der brug for? Kan der startes nye forskningsprojekter? Hvordan kan vi styrke uddannelserne på College. Hvilke praktiske projekter kan vi drive frem i tilknytning til hospitalet og måske i landsbyen?
Uanset om du har lidt eller meget energi og tid.
Uanset om du er senioren ved slutningen af dit arbejdsliv men med erfaring og lyst til at bruge den.
Uanset om du er i begyndelsen af det hele, færdig med uddannelsen eller i den sidste fase.
Uanset om du har sundhedsfaglig-, teknisk-, undervisningsmæssig- eller en fjerde baggrund .
Der er plads til alle, når vi skal forme fremtidens engagement i Masanga. Tag fat i din nabo, dine
studiekammerater og dine gamle kollegaer – dem er der også plads til.
Meld dig til workshoppen her: masanga og skriv gerne et par linjer om din vilde ide, din @masanga.dk
baggrund og det du har lyst til. Og gør det senest 19. oktober, så vender vi tilbage.
Workshop – Masanga 2.0
Tid: Lørdag d 2.November kl. 11 til kl 15.00
Sted: Medborgerhuset Taastrup, Lille sal
Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup
Monica, Marie og Jacob