Hvad er en Masanga-veteran? Svaret er enkelt. Det er en der er 60+ og som trofast hjælper til når der skal tages fra. Det er f.eks. masanga-veteraner der sørger for at der sælges sild ved Vestegnens Kræmmermarked og således skaffer 3000 kr ekstra i kassen. Det er Masanga-veteraner der sørger for at logistikken med indsamling af ting til container til Masanga samles sammen og sendes af sted. Det er en Masanga-veteran der – uden at blinke – oversætter Masanga-rapport fra dansk til engelsk, og så er det Masanga-veteraner der har givet hinanden hånd på at der skal laves en 60+ fest til februar hvor overskuddet går til Masanga.
Det er sådan nogen du ser på billedet. Her spiser de nogle af de sponserede sild der blev til overs efter Kræmmermarkedet i august.
Af Knud Anker Iversen