Med blødende hjerte

Med blødende hjerte og tårer i øjnene forlod jeg Masanga hospitalet på min 21. tur til dette viderunderlige sted. Truslen fra Ebola udbruddet blev så voldsomt at vi blev tvunget til at tage drastiske beslutninger som indbefattede at vi midlertidigt har lukket hospitalet. De sidste par dage har man i pressen kunne få et indblik i hvor omfattende kræfter der er på spil. Mange er evakueret fra både Sierra Leone, Liberia og Guinea og flyselskaber ex British Airways har aflyst flyvninger til og fra Sierra Leone. Det internationale samfund er blevet bedt om at træde til og der går rygter om 1 mill USD fra Verdensbanken til bekæmpelsen af Ebola. Who har på flere konferencer anmodet om beløb i størrelsesorden 100 mill USD. Der skal store internationale organisationer som Læger Uden Grænser til at håndtere denne katastrofale udvikling i epidemien.

Masanga projektet er verdens mindste projekt med verdens største vision. Selvom vi både er visionære og modige er vi også ydmyge og forsigtige og vi erkender at vi har for få resourcer, at vi ikke har den nødvendige professionelle kapacitet til at kunne modstå denne epidemi med de specielle forhold og kulturelle traditioner som hersker i sierra Leone. 

 Ebola udbruddet i Sierra Leone er nu så omfattende at sikkerheden for vores patienter og ansatte er truet. Dette har medført at den Internationale bestyrelse for MHRP(Masanga Hospital Rehabilitation Project) har taget den drastiske beslutning at suspendere al klinisk aktivitet på Hospitalet midlertidigt.

Denne beslutning er taget på baggrund af udviklingen i landet der har fundet sted de sidste par dage og uger. Stigningen i antallet af bekræftede tilfælde er nu oppe på 540 hvoraf 234 er døde. Tallene nedenfor i tabellen er lidt højere idet de inkluderer suspekte og mulige aktuelle patienter, hvilket indimellem gør det lidt vanskeligt helt at gennemskue tallene. Uanset hvordan man ser det, er det en uhyggelig udvikling i antallet af tilfælde.

As of 1 August 2014, the cumulative number of cases attributed to EVD in the four countries stands at 1 603 including 887 deaths. The distribution and classification of the cases are as follows: Guinea, 485 cases (340 confirmed, 133 probable, and 12 suspected) including 358 deaths; Liberia, 468 cases (129 confirmed, 234 probable, and 105 suspected) including 255 deaths; Nigeria, 4 cases (0 confirmed, 3 probable, 1 suspected) including 1 death; and Sierra Leone, 646 cases (540 confirmed, 46 probable, and 60 suspected) including 273 deaths.

 The total number of cases is subject to change due to reclassification, retrospective investigation, consolidation of cases and laboratory data, and enhanced surveillance. Data reported in the Disease Outbreak News are based on best available information reported by Ministries of Health.

 Ovenstående er klippet fra ”Global Alert and Respons” på WHO hjemmeside.

 I Tonkolili distriktet er der nu 2 bekræftede tilfælde. Disse kom til regeringens distrikts hospital i Magburaka henholdsvis fredag den 25. juli og søndag den 27. juli. I begge tilfælde gav patienterne urigtige oplysninger om deres sygehistorie og blev derfor uheldigvis indlagt på almindelige afdelinger på og derved eksponerede de begge andre patienter samt personalet. Samme hændelse skete på Magbenthe sygehuset I Makeni der ligger i nabodistriktet Bombali. Her blev en familie på 4 indlagt. De havde deltaget ved en begravelse i Kenema – formentlig med en Ebola patient, og var derefter rejst hjem efterfølgende. De var alle blevet syge og udviklede symptomer på Ebola, men dækkede over det hvorfor de blev indlagt blandt de øvrige patienter. Derved eksponerede familie både patienter og personale. Først efter at et barn fra familien døde gik det op for personalet at de kunne være ramt af Ebola. Først herefter kommer det frem at en af de andre patienter havde overhørt en samtale om at familie havde deltaget I en begravelse og derved være blevet eksponeret for Ebola. De øvrige familiemedlemmer blev isoleret og testet for Ebola. I samme omgang kom der folk fra landsbyen som ville have det døde barn udleveret til begravelse I landsbyen. Personalet nægtede at udlevere barnet I henhold til de regler som regeringen har udsendt, hvori det står skrevet at både mistænkte og bekræftede dødsfald skal håndteres efter Ebola retningslinjer og ikke udleveres til almindelig begravelse. Dette medførte en voldsom konflikt og både politi og militær måtte tilkaldes for dels at beskytte hospitalspersonalet dels for at sikre at den døde ikke blev udleveret og dermed kunne sprede smitten yderligere.

 Den 25. august blev vi informeret af Sundhedsministeriet om at WHO havde erklæret at landet er i undtagelsestilstand – State of Emergency level lll. Dette er det højeste beredskab WHO opererer med, det samme man havde under borgerkrigen. Dette betyder at militæret nu er sat ind til at bevogte og beskytte sygehuse og personale og til at medvirke til at opspore mulige smittede og mistænkte patienter, som stikker af fra sundhedsklinikkerne.

I følge de officielle retningslinjer, skal vi, når vi mistænker en patient for at være smittet, kontakte Ebolacentret i Kenema. Herefter skal de i princippet sørge for at der bliver taget relevante prøver bl.a. ved hjælp af distrikternes ”Overvågnings Health Officeres” som skal komme ud og tage prøverne, sikre at de bliver sendt til Kenema samt endeligt levere svaret tilbage til klinikken. I de 5 mistænkte tilfælde vi har haft på Masanga Hospital har ingen af disse ordninger fungeret. Vi har selv taget prøverne, selv transporteret dem og selv fået indhentet svaret når dette forelå. Det har tillige været sådan at efter at vi havde afleveret en prøve på en af de patient vi mistænkte for at være smittet, blev væk og vi måtte derfor tage nye prøver og få sendt dem til Kenema igen. Dette er fordobling af risikoen på baggrund af dårlig organisation og kommunikation.

 På Masanga har vi forsøgt at forberede os bedst muligt til at kunne håndtere disse patienter. I den forbindelse fik vi en ekstraordinær donation for Lions Katastrofe- og Nødhjælpsfond på 100.000 DKK. For dette beløb har vi købt udstyr til at beskytte personalet. Beskyttelsesudstyret er dels købt lokalt og dels har vi købt udstyr i Europa og sendt det ned til hospitalet. Det lokalt indkøbte udstyr er ikke optimalt og af det udstyr vi har sendt, er det kun 25 % der er nået frem. Om boksene er stjålet, forsvundet i tolden eller bare forsinket, vides ikke på nuværende tidspunkt. Men problematisk er det at det ikke har været muligt at sende det nødvendige materiale.

Sundhedsministeriet og WHO har gentagne gange lovet at ville levere udstyr til hospitaler og klinikker således at alle vil kunne håndtere Ebola patienter. Der er ikke sendt noget af dette udstyr til Tonkolili distriktet, hvorfor der ikke er kommet noget af det lovede udstyr til Masanga Hospitalet.

 Sundhedsministeriet har udsendt retningslinjer for hvorledes alle skal organiserer håndteringen af Ebola patienter og det synes, at dette blot er blevet implementeret meget få steder at dette har fundet sted.

 På Masanga havde vi selv etableret klare retningslinjer og udarbejdet en protokol som alle er blevet bekendt med. Denne indebærer træning af personalet, nedsættelse af et særligt Ebola Team opsætning af triage område med adskillelse mellem ankomne patienter og personalet som screener patienterne ved ankomst. Samme forhold er tilstede i emergency ankomsthallen. Foranstaltningerne betyder at hvis en patient opfattes som mistænkt, vil patienten med klare kommandoer, samt med personalet iført beskyttelsesdragter bliver fulgt til isolationsafdelingen. Her har vi indrettet en særlig afdeling med plads til 3 patienter og specielle forholdsregler for de ansatte der kan komme i kontakt med patienterne. Protokollen indeholder også retningslinjer for hvornår vi evakuerer de udsendte frivillige og hvornår vi forholder os til det øvrige personale mm.

 Efter at de to patienter i Tonkolilli distriktet er blevet testet positive for Ebola, samt vores stærke formodning om hvorledes det ville udvikle sig i distriktet, besluttede vi at evakuerer de frivillige. To af de frivillige skulle alligevel hjem onsdag den 30. juli og en måtte fremrykke sin hjemrejse med 10 dage. To nyankommne frivillige der skulle have arbejdet på outreach projektet, havde ikke mulighed for at gennemføre deres projekt da MHRP havde besluttet at indstille alle aktiviteter i de omkringliggende landsbyer. På denne baggrund af samt med udgangspunkt i landet undtagelsestilstanden rejste alle hjem.

 Den samme nsdag den 30. juli blev der holdt et ekstraordinært Internationalt bestyrelsesmøde. Målet med mødet var atvurdere den aktuelle situation i landet og på Masanga i særdeleshed. Den internationale bestyrelse besluttede her at suspendere al klinks aktivitet på Masanga hospitalet samt at evakuerer de udstationeret hollandske læger og deres familier. Begrundelsen for denne drastiske beslutning, skal ses i lyset af ovenstående og som kan resumeres i følgende forhold;

 -Ebola udbruddet er ude af kontrol fra, der er ikke nogen forbedring i overvågning, ingen reduktion og eller isolering af nye tilfælde eller de områder hvor udbruddet finder sted. Manglende respons fra nationale myndigheder, fravær af den lokale DMO, dårlig respons og manglende samarbejde om de mistænkte patienter der var på Masanga.

 – Bekræftede tilfælde i distriktet. Ebola Patienter flygter og de giver urigtige oplysninger om deres sygehistorie. Vores hospital har ikke nogen indhegning og ikke tilstrækkeligt med sikkerhedsfolk til at kunne dæmme op for dette. Vi er i et område med dårlig mobildækning og derfor er vi ikke i stand til at få hurtig opbakning fra myndighederne(politi og militær).

 – Der har ikke været nogen økonomisk opbakning til beskyttelse udstyr fra nationale myndigheder. Endvidere er der ikke udarbejdet nogen reel handlingsplan for de kommende uger/måneder i forhold til Ebola udbruddet – trods gode intensioner fra enkelte personer i distriktet.

 – Trusler fra lokalsamfundet mod sundhedsarbejdere, flere steder i landet har dette været tilfældet og både politi og militær er sat ind flere steder for at dæmme op for dette.

 – Vi har opsat triageområde, en isolationsafdeling og har noget beskyttelses udstyr men vi har ikke kontrol over forsendelses veje og support, vi har ikke tiltro til at få tildelt noget fra regeringen eller WHO side, det har endnu ikke fungeret.

 – Det sikkerhedsudstyr vi har til rådighed samt det som vi har kunne skaffe lokalt er af en dårlig kvalitet og langt fra samme sikkerhedsniveau som eks. hos Læger uden grænser. Vi har begrænsede ressourcer og det er ikke muligt at allokere flere midler til bekæmpelsen af Ebola.

 Såleds blev konklusionen at vi for at beskytte patienterne, personalet samt vores udsendte hollandske læger, fandt det mest forsvarligt og rigtigt at suspendere den kliniske aktivitet på Masanga for en tid. Der er indsat en midlertidig ledelsesgruppe hvor der er repræsentanter fra såvel hospitalet, College og fra Business der holder opsyn med compound.

Alle ansatte møder på arbejde dagligt og holder compound rent og pænt samt øvrige opgaver mens den kliniske aktivitet er suspenderet. Aktiviteterne på College forsætter med undervisning af sygeplejestuderende. Det overvejes om de studerende der er i praktik på andre sygehuse skal hjemkaldes da vi også har et ansvar for disse, men på nuværende tidspunkt ikke kan sikre at de arbejder under tilstrækkelige sikre forhold. STP programmet kører uændret indtil videre.

 Vi følger udviklingen tæt og vil så snart det igen er forsvarligt genoptage den kliniske aktivitet på hospitalet. De frivillige som er planlagt til at rejse i efteråret er foreløbig sat på “stand by”. Vi har informeret alle samarbejdspartnere i Sierra Leone, myndighederne og de omkringliggende landsbyer og Paramount chief, sections chief og head town elders mm. Vi håber på at udviklingen vil vende snarest så vi kan forsætte det gode arbejde. 

 Med venlig hilsen

Peter Bo Jørgensen
formand