I Sierra Leone koster det penge at gå i skolen, så hvis ens forældre er døde eller ikke kan arbejde, kan det ofte koste et barns skolegang. Nogle af børnene i Masanga er dog heldige at få sponsoreret deres skolegang af udenlandske sponsorer igennem Masanga Education Sponsorship Program. Her fortæller den praktisk ansvarlige for MESP, Brima Bangura, om sin dagligdag og de børn han arbejder for.
Hvad er MESP?
Masanga Education Sponsorship Program er en ny afdeling i Masanga Hospitalets paraply-organisation. Programmet ledes af Rikke Bennesen, og jeg arbejder som supervisor. Lige nu har vi 42 børn og unge sponsoreret på 9 forskellige skoler.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Min uge er opdelt med forskellige gøremål hver dag. Typisk hjælper jeg eleverne med de opgaver de har svært ved, og jeg løser problemer med lærere og rektorer. Mandag hjælper jeg vores drenge i drengeskolen. Om tirsdagen tager jeg rundt til Primary School´s (6-12 år) i Masanga, Magburaka og Matura. Om onsdagen er jeg i regeringens Junior Secondary School for piger i Matura. Om torsdagen er jeg i drengeskolen i Pampana, og om fredagen laver jeg en samlet rapport som jeg sender til Rikke Bennesen, hvorefter jeg gør klar til næste uges arbejde.
Hvilke børn kan komme i betragtning til at blive sponsoreret?
Det kan være forældre børn, børn af spedalske eller børn af hospitalsmedarbejderne. Men det er ikke mig beslutter, hvem der skal sponsoreres. Jeg sørger blot for dem der bliver sponsoreret.
Hvorfor er der så mange børn i Sierra Leone, der har brug for en sponsor?
Hvis man ser på FN´s økonomiske indeks i dag, er Sierra Leone det næstfattigste land i verden. Da krigen sluttede for 10 år siden, var mange af landets skoler og institutioner blev ødelagt, og folk var fattige. Efter krigen har det været enormt svært for børnene i landet at få skolegang, fordi det koster penge. Jeg havde selv aldrig kunnet gennemføre min uddannelse, hvis ikke Rikke Bennesen og Dr. Frank havde betalt den sidste del.
Hvilke problemer ser du ude på skolerne?
Desværre indkræver lærerne meget ofte ekstra beløb. De laver deres egne lister hvor de skriver den vigtigste information op fra lærebøgerne og så sælger de dem til børnene, og laver undervisningen så det er meget svært at klare sig uden. Men børnene har jo ingen penge, så hvordan skal de betale? Rektorerne på skolen er oftest imod, men jeg vil helst ikke gøre mig uvenner med lærerne, så jeg bryder mig ikke om at rapportere det til rektorerne. En enkelt gang har jeg dog været nødt til at gå til rektoren for at angive en lærer. Han blev stiktosset og skældte læreren ud.
Hvorfor tror du lærerne forsøger at udnytte børnene på den måde?
Lærernes løn er meget lav. Hvis en lærer får en månedsløn på 200.000 leones (240 kr.) er han nødt til at bruge 160.000 af dem til ris. For de sidste 40.000 skal han så have tøj, medicin og transport og det er selvfølgelig umuligt. Hans nemmeste mulighed er at indkræve penge fra børnene, så det er derfor lærerne gør som de gør.
