Masanga har vokseværk, og derfor er der nok at se til for Masangas egen Byggemand Bob. Han er tømrer og hedder egentlig Ali T. Kargbo, men blandt lokalbefolkningen er han bedre kendt som ATK. Han kom til Masanga og blev behandlet for spedalskhed for snart 20 år siden, og har hængt ved lige siden.
Her fortæller han om sig selv og sin fortid, og om hvorfor han altid smiler.
Hvem er ATK, og hvordan kom han til Masanga?
Jeg er Sierra Leoner og min stamme er Timni. I 1992 fik jeg de første symptomer på spedalskhed, og en lokal pastor anbefalede mig at tage til Masanga. Her blev jeg indlagt og behandlet i 9 måneder. Derefter var jeg helt rask og havde ingen skavanker. En af hospitalsmedarbejderne hjalp mig til at komme i lære på et tømmerværksted, og sådan blev jeg tømrer.
Hvordan kan det være at du altid smiler?
Jeg smiler fordi jeg er glad for mit arbejde, mine venner og mine medarbejdere. Og jeg smiler til de frivillige, der kommer og giver mig arbejde, såsom Silje, Camilla, Gry og Simon. En sjælden gang imellem bliver jeg sur på nogen, men det varer altid kun et øjeblik og så smiler jeg igen. Jeg smiler også hver gang jeg læser i min bibel. Hver aften inden jeg lægger mig til ro, læser jeg en lille passage. F.eks. er jeg meget glad for denne:
”Herren er min hyrde, mig skal intet fattes. … Han fører mig den retskafne vej for hans navns skyld. Skal jeg end vandre i skyggedalen frygter jeg intet ondt…”
Hvilke bygninger har i arbejdet på de sidste par år?
Vi har lavet arkitekternes hus sammen med Silje, Camilla og Gry. Vi har restaureret fysioterapibygningen sammen med Simon. Vi har arbejdet på frivillig-hostellet, lægernes hus og på womens compound, og snart vil vi lave et nyt lægehus.
Hvis du kunne ændre på noget i dit eget liv, hvad skulle det så være?
Jeg vil gerne have mere i løn, så jeg kan forsørge min familie og mine 4 sønner bedst muligt. Og jeg ville ønske at mig og mine mænd ville blive accepteret som del af hospitals-personalet på lige fod med sygeplejerne og dem i business-sektionen. Vi gør et lige så stort arbejde for hospitalet som de gør, og jeg ville ønske at folk anerkendte det noget mere.
