Sierra Leone har været et centrum for slavehandel fra midten af 1500-tallet og mere end 200 år frem i tiden, hvor europæiske lande tog hertil for at hente slaver i titusindvis. Danskerne var blandt slavehandlerne, og hentede mange tusinde slaver, der blandt andet blev fragtet til de Dansk Vestindiske Øer.
Herunder giver et af Masangas skarpeste hoveder – den unge studerende Ansou – et hurtigt indblik i den grusomme fortid.
Fortæl os lidt om slaveriet i Sierra Leone
Historien viser, at vores lands urbefolkning var meget tilfredse med deres levevis, skikke og traditioner. De levede fredeligt, og var dygtige til at producere jern, læder, salt og forskelligt håndværk. I 1462 kom de første opdagelsesrejsende så til Sierra Leone. De var portugisere, og anført af en mand ved navn Pedro Da Cintra. Han valgte at kalde landet Serra de Leao. Det er portugisisk for løvebjergene.
Portugiserne kom godt ud af det med Sierra Leon´erne, og handlede flittigt med os til gavn for begge parter. Desuden bragte de både geder og kompas med til landet.
Efter portugiserne kom spanierne, franskmændene, hollænderne og englænderne. Englændernes leder hed John Hawkins. Han fangede 300 sorte slaver i 1562, som han bragte til plantagerne i Nordamerika. Her havde man først brugt de røde indianere som slaver i plantagerne, men de var ikke stærke nok, og kunne ikke modstå solens hede. Derfor valgte man at prøve de sorte i stedet.
Plantageejerne var meget tilfredse med slavernes arbejde i plantagerne, og efterspørgslen var stor. Derfor tog europæerne tilbage til Sierra Leone med handelsvarer og guld, som de tilbød lokale høvdinge til gengæld for stærke slaver. Høvdingene var grådige, og tog ud i byen for at indfange deres egne landsmænd, og dem der blev fanget, blev lænket og ført afsted mod skibene. Undervejs blev de mishandlet og fik meget lidt at spise og drikke. Hvis de overlevede transporten over havet, blev de mærket med plantageejernes navne når de kom, sådan at det blev svært for dem at flygte. Det var et grumt liv.
Igennem 1600- og 1700-tallet blev slaverne hentet på denne måde i titusindvis af flere europæiske lande. Danskerne hentede slaver, hollænderne hentede slaver, franskmændene hentede slaver. De værste var dog britterne der hentede enorme mængder uskyldige sorte.
Men endelig, i 1772, skete der noget, da en sort slave ved navn James Somersett stak af fra sin ejer i England. Han blev fanget og stillet for den engelske overjurist Lord Mansfield, der valgte at frisætte Somersett, og indføre en lov der forbød slaveri i England. Loven betød også, at enhver slave der kom til England fra et andet land, blev fri. Derfor forsøgte slaver fra hele Europa og Amerika at flygte til England, og der kom hurtigt mange sorte i landet. I 1787 blev et skib med 411 frisatte slaver, og 60 hvide prostituerede derfor sendt til Sierra Leone. Desværre døde de fleste af malaria og andre sygdomme. Men fem år senere kom en ny sending med 1100 frigivne slaver tilbage til landet, og de grundlagde Freetown sammen med nogle af de lokale beboere.
