Det var naturligvis med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om, at Mogens var afgået ved døden sidste mandag. Men vi ved også at døden for ham blev en lettelse. Hans sygdom var så udbredt og medførte så store smerter og invaliditet, at det var vanskeligt at holde ud både for ham og hans nærmeste. Han tabte en ulige kamp mod kræften og døde 73 år gammel.
For os i Masanga projektet er og forbliver Mogens vores ”Container Mogens.” Han har stort set været med i projektet sidens dets start og blev rekrutteret som patient hos mig i kirurgisk klinik.
Mens jeg opererede ham for hans lyskebrok, diskuterede vi sundhedspolitik, specielt med fokus på mangel på kvalificerede sundhedsarbejdere i 3. verdens lande og specielt om Sierra Leone, hvor vi netop havde lavet aftale med sundhedsministeriet om at genåbne Masanga hospitalet. Det var i foråret 2006. Mogens arbejdede da stadig som lærer og lovede at ville vende tilbage, når han ville stoppe med at arbejde. Han kom før det og har siden været med og har assisteret i projektet på mange måder.
Den helt store opgave blev at forestå forsendelserne af vores containere til Hospitalet. En kæmpe indsat, som krævede en meget stor tålmodighed med administration, myndigheder, told og kontakt med shipping firmaer mm. Vores containere blev finansieret via Genbrug til Syd ordningen og Mogens forestod ansøgning og afrapportering og han deltog også i de årlige GTS samlinger, hvor erfaringer blev udvekslet og ideer udviklet for at forbedre ordningen.
Han organiserede indsamling af hospitalsudstyr og arbejdede tæt sammen med MultiCenter Syd, vores solide samarbejdspartner gennem alle årene, som forestår afhentning og pakning af udstyret.
Derudover var han også koordinerende frivillig, når Masanga deltog med sildebord ved Vestegnens Kræmmermarked, som en anden af vores helt store samarbejdspartnere Lions Club står for.
Han var igennem hele perioden tilknyttet Masanga-sekretariatet og havde en fast plads i Miljø- og Energicentret, som dengang husede Masanga sekretariatet, hvorfra han holdt snor i de mange aktører.
Han nåede desværre aldrig at besøge det hospital, som han talte så varmt for.
Mogens var et stærkt engageret menneske, som havde blik for verdens uretfærdigheder – og som bidrog med sin indsats. F.eks. var han også frivillig lektiehjælper til flere unge udlændinge, som trak på hans skolelærer-kompetencer. Alle gav udtryk for, at de fik en rigtig god og kompetent hjælp. Han var meget afholdt blandt tidligere elever.
Mogens var et beskedent og meget lunt menneske, der havde nemt ved at trække på smilebåndet. Ved vores sidste samtale, mens han lå på rigshospitalet, havde han trods den alvorlige situation stadig humoren i behold. Vi talte lige ud om døden og hvad der skulle ske bagefter, og jeg sagde at jeg sammen med Knud Anker ville skrive et mindeord om ham til den lokale presse. Jeg spurgte om han ville læse det inden – tjaa sagde han –” jeg kan da lige rette stavefejlene”.
Han nåede desværre ikke at læse det, så det er muligt, at der er lidt stavefejl. Men han ved at vi satte pris på hans indsats, han ved at han vil blive savnet og han ved at han har været med til at gøre en forskel mellem livet og døden for tusinder andre mennesker gennem arbejdet for Masanga Hospitalet. For det, er vi mange der er meget taknemmelige for.
Han var et begavet og tænksomt menneske, som indigneredes over verdens uretfærdighed.
Han efterlader sig konen Marie Louise, to børn og fire børnebørn. Han bisættes fra Taastrup Nykirke onsdag den 27. april kl. 14.30. Han har frabedt sig blomster. I stedet opfordrer han til, at man giver sit bidrag til Masanga. Det kan ske ved at indbetale pengene på konto 5471-8068862, mærk “Masanga -Mogens”.
ÆRET VÆRE MOGENS’ MINDE
