Workshoppen 2.0 en stor succes- Ny fremtid for Masanga.dk
Skrevet af Jacob Svendsen,

Der deltog 21 i workshoppen, hvoraf det store flertal tidligere har været engageret i arbejdet med Masanga Hospital, primært i kraft af deres sundhedsfaglige eller tekniske baggrund.
Her følger et referat – der i sagens natur ikke gengiver alle de gode ideer, inspirerende tanker og diskussioner, som vi havde i løbet af dagen. Jeg har ikke deltaget i alt gruppearbejde, derfor er jeres mere konkrete forslag og overvejelser ikke med her.
Jeg har forsøgt hele tiden at bruge begrebet Masanga DK for foreningens nuværende arbejde og begrebet Masanga 2.0 for det fremtidige arbejde.
Første etape
Efter fælles præsentationsrunde fortalte Peter Bo Jørgensen om det store arbejde siden 2006 og Masanga.dk`s andel i, at Masanga Hospital nu er i god gænge og under stadig udvikling på vej mod at blive en del af Sierra Leones statslige sundhedsvæsen. Masanga.DK er nu ved at trække sig ud af driftsforpligtigelser med mere for hospitalet. Denne fase afsluttes i august 2025.
Peter Bo Jørgensen fortalte også om oprettelsen af Tonkolili District College of Health Sciences, der I dag er en selvstændig organisation placeret i tilknytning til Masanga Hospital og arbejder med uddannelser indenfor sundhed. College er nu godkendt til også at udbyde tekniske uddannelser. Der er gennem årene uddannet omkring 1000 sygeplejersker på forskellige niveauer.
Repræsentanter for tre projekter tilknyttet Masanga DK præsenterede herefter kort deres projekter.
Outreach projektet: Monica Lauridsen Kujabi fortalte om projektet, der primært har arbejdet med mor-barn relationer og prævention i landsbysamfund i området. Projektet er afsluttet.
Fysioterapi uddannelse: Marie Børresen præsenterede arbejdet med oprettelsen af en statsanerkendt fysioterapi-uddannelse på College. Det første hold har afsluttet uddannelsen, der er i god gænge som en del af sundhedsuddannelserne på College.
Tekniske projekter vand- og strømforsyning: Cecilie Lochet Jakobsen præsenterede de mange tekniske projekter med blandt andet vedligeholdelse og udvidelse af strømforsyning og vandforsyning samt vedligholdelse af hospitalsudstyr på Masanga Hospital. Der forventes overdragelse af sidste etape til hospitalets tekniske stab medio 2025. Gennem årene er de tekniske krav vokset i takt med hospitalets udvikling. Strømforsyningen fra solcelleparker er 4-doblet, vandforsyningen er 6-doblet.
Anden etape
Næste skridt var en stor ide-runde, hvor vi kom ’bordet rundt’. Ideer var der mange af, herunder følger et forsøg på at sammenfatte dem under to overskrifter:
1.College:
Understøtte bachelorudd. af sygeplejersker.
Anæstesiuddannelse/kurser/efteruddannelse for ansatte på hospitalet
Opkvalificering af undervisere – fysisk og indenfor online-undervisning
Bandagist/hjælpemiddeltekniker uddannelser.
Tekniske uddannelser.
Uddannelse i entreprenørskab/forretning/regnskab
Efteruddannelse indenfor sundhedsuddannelserne.
Kurser i dataopsamling og brug af data på hospitalet.
Kurser i klinisk lederskab: Instruktør uddannelse – simulationstræning – team-træning
Biomedical uddannelse
Digital health uddannelse.
Kursusvirksomhed i tilknytning til hospitalet f.eks. forskningsmetoder, understøtte master og phd forløb.
Kapacitetsopbygning på college indenfor strøm, vand internetforbindelse etc.
2. Projekter i landsbyen
Aktuelt arbejder Cecilie allerede med lokale interessenter med planer for bygning, funding og lokal forankring af et projekt med opførelse af en bygning til undervisning af unge på gymnasieniveau i landsbyen. Det foregår som et selvstændigt projekt uden tilknytning til Masanga.DK
Vandforsyning i landsbyen
Forbedring af vejen til byen
Tredje etape
Herefter samledes vi tre grupper for at bore os lidt længere ned i dels de konkrete forslag men endnu mere med fokus på hvordan der skal arbejdes og efter hvilke principper.
Grupperne arbejdede henholdsvis med:
– Uddannelse af anæstesi sygeplejersker, efteruddannelse, kurser og ditto for
opvågningspersonale.
– Samarbejde med College
– IT – både teknisk ift kapacitet og brug af IT i undervisning, forskning etc.
Vi kom rundt om en række centrale begreber som fundament for udvikling og realisering af projekter.
Hovedparten af deltagerne var fokuseret på uddannelse og dermed støtte til og udvikling af College. Der var forslag om at indsnævre det videre arbejde i Masanga 2.0 på College.
Derfor er fokus i referatet også på uddannelse og samarbejde/styrkelse af College.
– Behov og projekter skal komme fra College etc i samspil med danske fagpersoner med de rigtige kompetencer.
– Projekter defineres og udvikles i samarbejde mellem College personale og andre lokalt i Masanga og os.
– Udveksling af viden og opbygning af kompetencer går begge veje.
– Der skal være lokal bæredygtighed og forankring.
– Ingen tunge og økonomisk forpligtende driftsopgaver – vores kapital og det Masanga 2.0 kan bidrage med er faglige kvalifikationer og faglig erfaring.
– Kompetence deling med College både gennem kortvarige udsendelser og systematiseret digital møde- og undervisningsaktivitet.
– Tekniske projekter indenfor vand, strøm, IT mm, der understøtter undervisning på College og udvikling af College.
Visioner og status for Masanga 2.0
– Sammen støtter vi College – men de bestemmer.
– Sammen støtter vi sundheds- og andre uddannelser på College og dermed opbygning af sundhedssystemet og udviklingen i Sierra Leone.
– Fællesskab i Danmark på tværs af de enkelte projekter.
– Masanga 2.0 er repræsenteret i College bestyrelse ved Peter Bo Jørgensen.
– Styregruppen for Masanga 2.0 bliver platform for projektudvikling og udførelse.
– Styregruppen for Masanga 2.0 står for den første kontakt til og koordination med College.
– Styregruppen for Masanga 2.0 skal stå for ekstern kommunikation og medlemspleje.
– Styregruppen for Masanga 2.0 udvikler og faciliterer forberedelse for udsendte,
modtagelse af udsendte, praktiske forhold (transport, indkvartering mm).
Fjerde etape – hvordan kommer vi videre
Referat fra workshoppen udsendes til alle deltagere.
Styregruppen (med deltagelse af andre interesserede) sikrer en oversigt over deltager i workshoppen med stikord om interesser og faglige kvalifikation.
Styregruppen arbejder med, hvordan struktur, vedtægter, økonomi og meget mere overdrages fra det nuværende Masanga DK til det Masanga 2.0.
Styregruppen forbereder i samarbejde med den nuværende bestyrelse i Masanga DK generalforsamlingen samt næste fase i Masanga 2.0 og udarbejder forslag til nødvendige vedtægtsændringer.
Styregruppen arrangerer et virtuelt møde for alle workshoppens deltagere inden generalforsamlingen.
Det videre forløb i Masanga 2.0 diskuteres og udvikles på generalforsamlingen i Masanga DK den 23. marts.
I en overgangsfase skal den på generalforsamlingen valgte bestyrelse både stå for afvikling af Masanga DKs forpligtelser i Sierra Leone og opbygge Masanga 2.0
