Her en lille rejseopdatering fra flotte Masanga, om forskning i en helt ny setting, hvor graderne er høje, vejene støvede og mangoerne falder om ørerne på en.
Jeg er medicinstuderende ved Aarhus Universitet og i forbindelse med mit forskningsår er jeg rejst til Masanga for at forske i høj-risiko fødsler på Hospitalet og vores Maternal Scanning Outreach projekt (MSO).
På den lille gåtur fra mit hjem til hospitalet møder jeg hver morgen søde og glade lokale, der altid hilser, siger godmorgen og ønsker mig en dejlig dag. Børn og voksne der kæmper med de meterlange bambusgrene for at fange de bedste modne mangoer i toppen af mangotræerne, spørg mig, om jeg vil have en mango med på vejen.
Motorcyklerne dytter højt når de kører forbi i støvet, og nogle gange er man heldig og bliver tilbudt et lift helt til døren til hospitalet.
På hospitalet møder jeg Osman og Aminata. To fantastiske personer, hårdtarbejdende medarbejdere og efterhånden to af mine rigtig gode venner hernede. De sidder i registration (sekretariatet) og tager imod alle patienter der kommer til hospitalet. De sørger for at alle patienter bliver registreret i små lyserøde hæfter og får et kort med på vejen, så hvis de senere de får brug for hjælp på hospitalet kan vi altid finde deres hæfte igen.
Osman og Aminata er en kæmpe hjælp for vores studie. Osman hoppede gladeligt op i den store trækasse med bunker af sække med journaler og andet papirarbejde, for at grave frem til netop de journaler jeg gerne vil kigge tilbage i. Vores studie undersøger effekten af MSO på incidensen og outcome af høj-risiko fødsler på hospitalet. Således undersøger vi, hvordan det går de høj-risikogravide det i perioden før og efter vi opstartede MSO. Ved MSO kører trænet sundhedspersonale ud til fire forskellige sundhedsklinikker og ultralydsskanner gravide for netop at finde frem til de gravide, der er i højere risiko for en kompliceret fødsel. De rådgiver de højrisiko gravide til at komme på hospitalet for at føde, fremfor derhjemme eller på de små sundhedsklinikker. I Sierra Leone dør 1 ud af 20 kvinder som følge af komplikationer i graviditeten eller fødslen og antallet af dødfødsler er alt, alt for høje. Ved ultralydsskanning håber vi, at netop disse komplikationer kan forebygges ved at føde på hospitalet, hvor den rette faglighed og ekspertise er til stede.
Efter journalerne blev fundet i de mange poser, gik sorteringsarbejdet i gang. Løse papirer blev matchet og klipset sammen, støvet blev fjernet så navne kunne læses og alle journaler blev sorteret og sat i mapper. Det er noget helt andet end computersystemerne derhjemme, og man kan hvert fald sige, at her graver man bogstaveligt talt efter data. Nu er den store dataindsamling i gang. Vi indtaster på livet løs og Osman er ved at opbygge en god viden og erfaring i Excel.
Når frokosttiden melder sig, føler jeg mig igen som den heldigste i verden, der kan komme hjem til nylavet varm frokost. Søde Isatu og Mazaray der laver mad til os, gør dette med stor kærlighed og i weekenderne kan vi hygge os med at bage kage sammen.
Arbejdet fortsætter om eftermiddagen, og jeg får også tid til at observere arbejdet på barselsafdelingen og fødegangen. Her er det fantastisk at se arbejdsgangen, der på mange måder er helt anderledes end derhjemme, men omsorgen og den store passion for at hjælpe patienterne bedst muligt er den helt samme.
