Vi står ved en ideologisk skillevej. Sådan er det, selvom det ikke altid føles sådan.
Masanga projektet har siden dets tilblivelse satset på at være et rehabiliteringsprojekt, hvor vi ville sikre et fuldt funktionelt hospital, som vi kunne overdrage til regeringen efter maksimalt 20 år. Denne overdragelse skal foregå gradvist for at sikre, det går så glat som overhovedet muligt. Masanga projektet er selvføgelig meget mere end det rehabiliterede og fuldt funktionelle hospital. Projektet rummer i dag en masse uddannelse, foruden det formaliserede samarbejde med distriktet omkring Tonkolili District College of Health Sciences og huser megen forskningsaktivitet via Masanga Medical Research Unit foruden en masse andre projekter. Men i centrum – og ofte også som forudsætning for alt dette – er det fysiske hospital, der yder sundhed til Tonkolilis borgere.
Driften og projekts udvikling har i grove træk været trukket af Masanga DK, men gennem årene er det lykkes at tiltrække flere og flere stærke samarbejdspartnerne. Således sidder flere af disse i dag med i den internationale bestyrelse og driver store og vigtige projekter i projektet. For flere af partnerne er hospitalet i sig selv ikke rigtigt længere et projekt som sådan, men en velfungerende platform hvorfra de kan virke. Således uddannes som bekendt både kirurger og børnelæger, samt medicinske speciallæger og fysioterapeuter for nu blot at nævne et par af uddannelsesprojekterne.
Flere at disse partnere har ingen intentioner om at stoppe aktiviteterne i 2026 når vores 20 årige kontrakt med regeringen udløber. Tvært om udbygges aktiviteterne og Masanga fremstår med et mylder af ekspats og undervisningsaktiviter når man besøger det. Det er skønt at se alt det det er blevet til.
Men denne positive udvikling er også blevet en hæmsko for vores oprindelige vision – nemlig at overdrage hospitalet til den sierraleonske regering i 2026: Det siger nok sig selv, at regeringen gerne vil, at regningen for at drive Masanga hospital forbliver på vores bord. Derfor skal der ligges et vist pres på dem før de begynder at bidrage økonomisk. Det har været en gradvis proces som er i gang, men som går alt for langsomt. Vi har af flere omgang forsøgt at ligge pres på regeringen, men uden held.
Udfordringen er, at en stor del af vores funding kommer fra udviklingsprojekter og i takt med, at disse skaleres ned hen imod hand-over, mister vi også større dele af vores finansiering. Denne økonomiske knibe er dog svær at få øje på med de mange projekter vores partnere driver på hospitalet og af samme grund er regeringen heller ikke særlig lydhør overfor vores appeller til økonomisk støtte.
Der er da også penge at hente i vores partnerorganisationer, men vi mener i Masanga DK ikke at det er en rigtige vej at gå, da finansiering denne vej rundt stiller krav til projektet der kræver yderlige oprustning af expat tilstedeværelsen og dermed – i vores optik – trækker os i den forkerte retning i forhold til det vi mener der den rigtige og bæredygtige retning, nemlig et sierraleonske hospital drevet af sierraleonere.
Således står vi på en ideologisk skillevej da vi ved vores seneste afholdte stakeholder møde med netop disse partnere måtte sande, at Masanga DK står temmelig alene i troen på at dette kan lade sig gøre og dermed også villigheden til at gennemføre (forsøget på) en reel overdragelse i 2026.
Masanga DK er ikke længere den eneste spiller i dette store projekt og der ser ud til at vi må give efter for en strategi om at drifte hospitalet fortsat med midler udefra. Vi holder dog fast i, at det bliver uden os efter 2026 – i klassisk og driftsansvarlig forstand i hvertfald. Vi vil dog bruge vores indflydelse på at sikre, at den kommende konstitution omkring projektet fortsat vil arbejde med overlevering til regeringen og, at vi fortsat forsøger at nærme os et hospital der kan optages som en del at den nationale sundhedsstrategi i fremtiden.
