Mange ting er gået stødt fremad i 2021, men ikke alt har været landvindinger og fremgang. Der har hængt sorte skyer over Masanga som først over sommeren – efter lang tids kamp – er lettet.
De sorte skyerne manifesterede sig i form af lokale landowners der truede og angreb projekt byggerier (staff units og senest den stort anlagte emergency unit opført via donation fra Hollanske AFAS), idet de var af den opfattelse, at der var penge i donationerne der skulle tilfalde dem. Endvidere mente de, at Masanga Hospital Rehabilitation Project (MHRP) skyldte dem land-lease penge for alle de år vi har været til stede, da de anførte, at de ikke profiterede af projektet (i øvrigt omtalt som commercial venture).
MHRP har fra i 2006 underskrevet en samarbejdsaftale med regeringen (MOU) som specifikt siger, at alt der vedrører landlease er mellem regeringen og lokal landowners. Vi har derfor gennem flere år hvor denne problemstilling har ulmet henvist landowners til regeringen. Desuden har vi påpeget den øgede vækst lokalt, de mange lokalt ansatte og den øgede sundhed blandt andet, hvilket desværre ikke rigtigt er blevet hørt.
Konflikten toppede således da enkelte medlemmer af landowner familierne angreb vores ansatte og fysisk stoppede vores bygge projekter. MHRP blev stævnet og truet med sagsanlæg via deres advokat. Beskyldningerne var selvsagt helt uden substans, men de påvirkede vores ansatte og lokal samfundet voldsomt – endvidere blev byggeriet forsinket væsentligt og vi frygtede for vores medarbejderes sikkerhed og vores troværdighed i donorernes øjne.
Regeringen tog disse angreb alvorligt fra starten af og stillede et stærkt hold til forhandlinger, men disse trak ud og kulminerede med et stormøde med delegation fra sundhedsministeriet foruden de lokale distriktsmyndigheder og landowners. Vores program director, Kelfala Kamara, gjorde et fantastisk arbejde og viste sig som en stor stratetiker og konflikten blev løst lige på dagen for deadline hvor vi ellers var blevet bedt om at forlade hospital compound hvis vi ikke imødekom landownernes krav. Vi fik fuld støtte og landowner trak deres anklager tilbage. Regeringen og landowners vil arbejde mod en fælles forståelse uden om os og vi fik lov til atter at genoptage vores byggerier.
Det var internt også en stor belastning for den internationale bestyrelse og vi har måttet luse ud i egne rækker da der blev spillet dobbelt spil. Et efterfølgende skype med mellem sundhedsministeren og IB har dog givet os bestyrket tro på at regeringen virkelig vil Masanga og vi prøver at udnytte dette momentum til alle nu at begynde overdragelses processen så overgangen bliver så glat som mulig.