Som mange sikkert har hørt om, var der i uge 32 demonstrationer der udviklede sig voldeligt i Sierra Leone. Det var primært i Freetown hvor flere civile og politifolk mistede livet, men også i Makeni (hvor der også var dødsfald) og i Magburaka.
Baggrunden herfor er kompleks, men i hovedtræk et udtryk for befolkningens frustration over de stigende mad- og brændstofpriser, som skubber flere og flere familier over grænsen til ekstrem fattigdom. I Sierra Leone er fødevarepriserne gennemsnitligt steget med >40% og brændstof steget med >300 %. Inflationen var i juni måned på 28% hvor den i Danmark til sammenligning var 9,1%.
Befolkningen (særligt opposition repræsenteret ved Sierra leonean People’s Party – SLPP) krævede præsident Julius Maada Bios afgang, da men mener regeringen langt fra har gjort tilstrækkeligt for at skærme befolkningen mod disse massive prisstigninger.
Urolighederne var en eskalering af det der startede om forskellige civil baserede strejker og demonstrationer. Organiseret via sociale medier deltog flere tusinde sierraleonere i en strejke med krav om reduktion af fødevare – og brændstof priser, hvor man som en del af initiativet blokerede forsyningsruter over hele landet. I sammenstødet med lovens håndhæverede blev udviklede tingene sig medførende i alt 30 dødsfald og mange flere sårede.
Regeringen indførte udgangsforbud midlertidigt som dog hurtigt blev ophævet. Aktuelt er der ro på efter intensiveret militær tilstedeværelse specielt i Freetown. Men inflationen stadig er stigende og denne gradvise udhuling af borgernes økonomi er en tikkende bombe under den anspændte overflade. Om 9 måneder er der valg. Til trods for, at man efter borgerkrigen i Sierra Leone har en intern enighed om ”never again will we resort to violence” og derfor opfatter sig som en fredelig nation der kan løse tingene med dialog, er der en forventning om mere vold og yderligere eskalering i forbindelse med dette.
Den nuværende regering afviser at uroligheder udsprang af den stigende frustration over den tiltagende fattigdom og opfatter situationen som et kup forsøg: “This was not a protest against the high cost of living occasioned by the ongoing global economic crisis,” sagde præsident Julius Maada Bios til the guardian og fortsatte “The chant of the insurrectionists was for a violent overthrow of the democratically elected government.”
På Masanga er der ro. Vi mærker selvsagt også de stigende priser og den stigende frustration og har måttet – til trods for vores stramme økonomi – øge lønningerne til vores ansatte. Vi følger situationen tæt.
