Masanga Hospitalet og vores medarbejdere er ikke flygtet fra Ebola epidemien, har ikke stukket halen mellem benene og har ikke opgivet kampen mod Ebola. Masanga hospitalet har måske som nogle få været realistiske i vurderingen af egne evner og derfor taget konsekvensen for at forhindre en katastrofe i at udvikle sig yderligere i et svært tilgængeligt område af landet med dårlig tilkørselforhold og kommunikations muligheder. Vi støtter de nationale og lokale myndigheders tiltag, vi støtter WHO og FN strategi og tiltag og vi støtter op om og lytter til dem der har bedre indsigt og viden end vi selv har som ex. Læger Uden Grænser. Som et eksempel hvor seriøst læger Uden grænser tager og vurdere situatione kan man få en fornemmelse af ved at læse det åbne brev som General sekretæren for Læger Uden Grænser i Norge har skrevet til den Norske Statsminister Erna Solberg. Læs mere her.
Samtidig indser vi at en af grundene til den store spredning af epidemien, er den dårlige hygiejniske tilstand i landet og på landets hospitaler og klinikker. Derfor forbedrer vi vores infrastruktur og lokale forhold, derfor satser vi på uddannelse som det bærende i vores projekt for fremtiden som kan værne og skærme mod så kraftige storme som Ebola epidemien er. Masanga forbereder sig på fremtiden og har brug for din hjælp og støtte. Kampen mod Ebolaen er kamp for a redde liv og for at sikre liv i fremtiden og at det er muligt at skabe liv. Masanga Creating Life – er ikke et tilfældigt valgt pay off brand. Du kan give dit bidrag her.