Ny tid til Workshop om Masanga 2.0 dato d.18.01 2025

Masanga Version 2.0

Skrevet af Monica Kujabi, Marie Børresen og Jacob Svendsen

Kom og vær med på workshop  lørdag d 18.Januar 2025

obs obs: Workshoppen d 2.November er udsat.  

Beklager den sene udmeldning.  Vi er desværre nød til at udsætte datoen for workshoppen til d . 18. Januar i det nye år.

Hvordan skal Masanga.dk se ud i fremtiden? Hvor er vi henne om to-tre år?

Og hvordan kan vi fortsætte med at være konstruktive medspiller for hospitalet og landsbyen på nye måder i fremtiden?
Uanset om dit engagement i vores projekt siden 2006 har været kort og flygtigt, langt, sejt og kolossalt arbejdskrævende, eller måske noget midt i mellem, måske har du bar fulgt med på sidenlinjen, og har nu tid og lyst til at være frivillig med os.
Du er sikkert en af mange, der ikke bare kan lægge det helt bag dig.

På generalforsamlingen i foråret var der en stemning af, at Masanga er noget, vi hverken kan eller skal ryste af os.

Midt i den store overgangsfase er vi nået så langt, at vi skal genopfinde os selv.

workshop Masanga2.0

Derfor skal du – gammel som ny – reservere lørdag den 18. januar  til at deltage i en workshop om Masanga 2.0.

Brainstorm – ryst posen – kom med nye ideer.
Du må komme med konkrete ideer eller bare komme og blive inspireret.
At deltage i workshoppen er uforpligtende.
Workshoppen kommer primært til at handle om at
brainstorme, ryste posen og få alle ideer og tanker på bordet og lægge de første
mursten til Masanga 2.0.
Har du en helt konkret ide, du gerne vil præsentere til workshoppen, så skriv til os,
så kan vi planlægge formatet udfra dette.

Lidt baggrund:
Masanga DK blev grundlagt i 2006 med en vision om at rehabilitere Masanga
Hospitalet og overdrage det til regeringen. Masanga DK lovede sig til 20 seje år og
det har resulteret i et 100-sengs hospital samt rigtig meget andet. Vi runder snart
2026, hospitalet er genopbygget og som planlagt stopper Masanga DK
med at være  ansvarlig for driften af Masanga Hospitalet.
Aktuelt er der oprettet et transition board der leder omstruktureringen. Masanga
hospital vil fortsat være NGO støttet, men det er ikke længere
Masanga DK, der skal sikre økonomien til driften.
Driften af hospitalet har været kerneære opgaven siden vi startede.
Det er derfor en vigtig process, vi nu sætter igang, hvor vi skal finde ud af,
hvad Masanga DK’s kerneopgave(r) nu skal være.
På workshoppen vil vi opdatere yderligere om hvad Masanga er idag og hvilken platform vi, som Masanga DK, kan spille ind i.

Vi glæder os til denne workshop – alle er velkommen.

Scroll to Top